Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
537
1310. Hertug Erik ncermer sig Danekongen.
Erik tidligere havde varet knyttet til Norge ved Loftet om Ingebjorg
Haakonsdatters Haand, saaledes indlededes der nu en Forbindelse mellem
Erik og det danske Kongehuus ved et forestaaet Giftermaal mellem ham
og Sophia, en Datter af Kong Eriks Syster Richiza og den oftere
omtalte mecklenburgste Fyrste Nikolas as Werle. Sophia var ogsna, li
gesom Ingebjorg, endnu et Barn, men det voldte i de Tider ingen Be
tænkeligheder. Fra hvem dette Giftermaalsforslag forst udgik, vides ikke, lige
saa lidet som naar det forst bragtes paa Bane. Maastee kan det vcere ud
gaaet fra Erik selv, idet han med Sophias Haand haabede at kunne vinde
Arvefordringer paa den danske Krone ; maastee og fra hans Syster Dron
ning Ingeborg, der altid stal have holdt mere af ham end af Byrge, og
derfor gjerne ved et saadant Giftermaal kunde ville sikre hans venstabe
lige Forbindelse med det danske Hof. Maastee var det Kong Erik og
hans Raadgivere, som derved haabede at kunne knytte den mcegtige Her
tug ncrrmere til sig, og dog hindre Udbruddet af en ny Krig mellem
ham og Kong Haakon, saasom hendes Fader var en Systerson af Dron
ning Guphemia, og det saaledes maatte antages, at saavel denne som
hendes Mand heller saa Erik gift med Sophia end med nogen anden,
naar han nu engang ej kunde blive deres Svigerson; hertil kom, at So
phia tillige var Systerdatter af Kong Byrges Dronning Margrete, og
at dette Giftermaal saaledes maastee og kunde bidrage til at stifte et
bedre Forhold mellem hende (og derved ogsaa mellem hendes Mand) og
Hertug Erik. Fra hvem end Planen forst er udgaaet, synes det, som
om man derved har haft det rosverdige Formaal for Oje, at befeste
den almindelige Fred i Norden, og at Kong Haakon selv maa have bil
liget den, fremgaar deraf, at han, uagtet sit mindre venlige Forhold til
Hertugen, dog indfandt sig til den almindelige Fredskongres, hvorom
han synes at maatte have givet sit Tilsagn forend han rejste til Ber
gen ’). Men vi ville dog see, at han ikke havde ret Tiltro til Hertug
Erik. Der er ogsaa et og andet, som tyder hen paa, at denne ved
’) Da de sikre Kilder for hvad vi kunne meddele om disse Tiders Begiven
heder ere saa yderst faa og magre, er det ogsaa umuligt at udfinde, hvad
Tid Kong Haakon anmodedes og gav sit Tilsagn om at komme til Me
det i Helsingborg. At han endnu ej havde mindste Tanke derom, da han
sluttede Overeenskomsten med Hertug Erik i Marts, er «åbenbart, thi i saa
Fald kunde han ikke have ladet Hertugen love at afstaa Halland den 15de
Mai. I April eller Mai maa altsaa Lsftet vcere givet, og fslgelig Ind
bydelsen tidligere have vceret ham bragt. Hertug Erik kan neppe have an
modet ham derom, da det er aabenbart, at det fiendtlige Forhold mellem dem
atter var indtraadt, men man maa formode at et Gesandtskab eller Brev fra
Kong Erik i Danmark er afsendt til Kong Haakon kort fprend han tlltraadte
Rejsen til Bergen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
