Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
538 Haakon Magnussen.
Siden af fin Krydsen frem og tilbage mellem norske og danske Interes
ser ogsaa var Deeltager eller i det mindste Medvider i dybere og hem
melighedsfuldere Anslag, rettede mod den danske Konges Liv eller Konge
dsmme. To Aar efter disse Begivenheder, da Dronning Ingebjorg havde
fodt en Ssn, blev Sophia af Rosenberg, Gnke efter den oftere omtalte
Grik, Herre til Langeland, buden til Fadder. Derover fslte hun sig
saa smigret, at hun for at vise Kongen sin Taknemmelighed overleverede
ham et Document, hun havde fundet i sin Mands hemmelige Gjemmer,
og som var hverken mere eller mindre end et af en Mcengde jydste
Herrer beseglet edeligt Forbund om at tage Kongen af Dage; endog
Tiden dertil var bestemt i). Det var saaledes maastee kun Hr. Griks
Dsd, som havde hindret de Sammensvorne fra at stride til Udfsrelsen,
men da hans Dod netop indtraf i 1310, er det tydeligt, at Sammen
svergelsen maa have vceret stiftet og Planen aftalt just paa den Tid, da
den her omhandlede Fredscongres skulde finde Sted Nu finder man
blandt de Sammensvornes Hovedmcend forst og fremst Ridder Nikolas
Brokk ncevnt; men han var, vel at merke, ogsaa en af dem, der stod i
Spidsen for Mytteriet ved Nywping og forlod Kongen med en stor
Deel af Hcrren, efter Sigende bestukken ved Hertugens Lofter og Penge.
Her kan man vanskeligt afholde sig fra den Formodning, at Hertug Erik
har vceret Medvider i Planen, og at hans Villighed til at egte Sophia
af Werle for en stor Deel grundede sig paa det Haab, under den For
virring, som maatte opstaa ved Kongens Drab, selv at erhverve store
Fordeles. Thi stjsntmanvel maa antage, at de Sammensvorne egent
») Langebek Bei-. r. Dun. I. 128, Fortsættelsen af Albert af Stade (S. 59);
Kirchberg, !. «.S. 801, 802. Det omtales og i Annalerne i Asmussens og
Michelsens Archiv, 11. 248, men henferes der urigtigt til 1315.
2) Erik af Langeland levede endnu 13de Mai, da han i et Brev af dette Aar
ncevnes som Vidne (Suhm XI. 640, efter o)p>lm S. 302). Han
kan saaledes ej vcere dyd ftrend noget efter denne Dag i det aller tidligste, og
sandsynligt er det at han ftrst d«>de mod Udgangen af Aaret. Annalerne
ncevne ikke Dagen, kun AarstaNet, 1310.
’) Huitfeld (S. 373—376, jvfr. Suhm XI. 726—731) meddeler Kongens Kla
gepuncter over de fornemste Sammensvorne, og heraf fremgaar det tydeligt,
at de i det mindste under Krigen i Sverige maa have vceret i Forstaaelse
med Hertugen. Nikolas Vrokk, heder det, aabenbarede Rigets Hemmeligheder
og tilintetgjorde derved ofte Kongens Anslag, og efter at man var kommen
hjem fra Sverige, gjorde han og de svrige Forbund med udenlandske
Fyrster, o. s. v, Timme Laurentsftn „bsd i Vestergstland de tydsse Folk,
der tjente Kongen i Sverige, at forlade ham", o. s. v. Han blev, heder det
i Annalerne hos Asmussen og Michelsen (!. o.), henrettet formedelst Forræ
deriet i Sverige; dette var vel strengt taget ikke Tilfceldet, da det var
hans Deeltagelse i Sammensvergelsen, der fceldte ham, men det antyder dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
