Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
539
t3M Hertug Eriks Intriguer.
lig havde til Hensigt at scette Hertug Valdemar af Sønderjylland paa
Tronen, da Jyderne altid ansaa den Abelske Linje, som den crldre, for
mere berettiget til Tronen end den yngre Christopherske hvilket ogsaa
var den egentlige Grund til at Marsk Stig og de svrige Fredlsse i sin
Tid satte sig op mod Kong Erik Christophersssn og toge ham af Dage
saa vilde dog neppe de jydste Fyrster see sig istand til at sejre ved egne
Krcefter, og Hertug Eriks Bistand vilde derfor vcere dem yderst vel
kommen ; Hertug Valdemar var desuden selv ncer besicegtet med Sophia
af Werle og vilde altsaa betragte hendes Mand som en Ncerpaarsrende,
hvortil ogsaa kommer, at Forholdet mellem Valdemar aflylland og Hertug
Erik hidtil ej kan have vceret andet end heel venskabeligt, endog medens
him som dansk Vasall deeltog i Krigstog mod Sverige, thi det er be
kjendt nok, at mellem Valdemar og Danekongen stod Venskabet paa yderst
svage Fodder. Usandsynligt er det heller ikke, at ogsaa den usle Hertug
Christopher kan have varet hemmelig Deeltager i Forbundet, thi vi have
allerede seet, at det ej kostede ham stort at slutte Forbund mod sin egen
Broder, naar det gjaldt hans Fordeel; ogsaa han har maaffee smig
ret sig med Haabet om under den almindelige Forvirring at erhverve
Tronen. Som den pommerske Guphemms Mand var han Medlem af
den store Familiekreds, hvortil Hertug Valdemar og Nikolas af Werle
hsrte, og saaledes var det en let Sag, ad denne Vej at bearbejde ham.
Om Hertug Erik end ikke gjorde sig noget Haab om at erhverve Dan
marks Krone, skjemt intet Maal synes at have vceret for fjernt eller for
he-jt for hans Wrgjerrighed, saa kunde man dog i det mindste have fore
spejlet ham Muligheden af at faa Skaane og Vleking, og dettevar al
lerede et Bytte, verdt at strcebe efter. Man er her vistnok berettiget
til at stutte fra de danske Stormcends Ferd efter Kong Eriks Dsd i
1319, til hvorledes de efter al Rimelighed vilde have baaret sig ad allerede i
1310, om deres Plan davar lykkets og Kongen tagen af Dage; det er
bekjendt, hvorledes Danmark da, under Christophers kraftlsse Regjering,
udstykkedes og sønderlemmedes ved Pantscettelser og Forleninger, og hvor
ledes navnlig Skaane kom under Sveriges og Norges davcerende Konge,
Hertug Eriks Ssn. At Hertug Erik selv ikke, naar Lejligheden gaves,
skulde have villet gribe til, og derhos endog gjerne have medvirket til at
Lejligheden kom, uden at lade sig afholde af Hensyn til Lsfter og nys
indgangne Venstabsforbund, er ej at antage; han lod sig i alle Fald ikke
trykke af saadanne Hensyn i sin Ferd mod Kong Haakon, for hvilken
han dog vel havde noget mere tilovers, end for Danekongen. Derfor er
umiskjendeligt en Sammenhang mellem hiln Sammensvergelse og det senere
Forrcederi. Og indlemmes ftrst denne Sammenhang, folger deraf Hertug
Eriks Medviderfiab saa at sige ligefrem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
