Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
542 Haakon Magnussen.
vel ikke udtrykkeligt, da vi kun erfare hans endelige Svar, „at alt fik
blive saaledes, som hans Broder, Kongen af Danmark, vilde". Men
dette Svar kjender man, vel at merke, kun af et Vidnesbyrd, som Biskop
Christjern et Par Aar efter aflagde ’), og hvor der hverken tales om
de forudgangne Forhandlinger eller om de svrige Betingelser. Og saa
meget seer man, at Danekongen ej var uden Frygt for at Kong Haakon
skulde tage Anmodningen ilde op; sandsynligviis har han ogsaa i Først
ningen taget den ilde op og sagt reent ud Nej, saa at Kong Erik forst
efter lang Talen frem og tilbage har faaet udvirket hans Samtykke;
men dette var noget, der ej kunde blive omtalt i Vidnesbyrdet. Man
kan tillige stutte af de sslgende Forhandlinger, at Kong Haakon ikke har
givet sit Samtykke uden mod det aldeles bestemte Tilsagn om i det mindste
at faa Kongehelle Slot med Tilbehsr tilbage. Thi dette, som en Deel
af selve Norge, kunde han umuligt lade Hertug Erik lamger beholde,
saa lamge denne ikke mere stulde vcere et Medlem af hans Familie, men
blive Norge ganske uvedkommende. Man kan heller ikke forklare hans
Føjelighed med Hensyn til Halland paa anden Maade,’ end at Danekon
gen har givet ham desto sikrere Tilsagn om hiint Slot. Thi det var
det vigtigste, og hvad han ogsaa selv havde den übestrideligste Ret til at
fordre ; hvad Halland angaar, saa indsaa han vel endog, at naar Dane
kongen, som den rette Leensherre, og de svenske Hertuger fsrst vare blevne
enige om at disse skulde beholde det, vilde det vcere umuligt for ham
at tiltvinge sig det, og at han saaledes gjorde bedst i at frelse hvad der
kunde frrlses, og holde nogenlunde gode Miner til slet Spil. Men at
han solte sig meget krcenket over at vcere bleven saaledes, man kunde sige,
overlistet, og at hans Mistro til Hertugerne om muligt endog sordoble
ledes, feer man af hans hele Holdning under det paafslgende Mode i
Helsingborg. Hid begav han sig, som man maa formode, i Fslge med
Danekongen, der ogsaa ledsagedes af Kong Byrge, Hertug Christopher,
Grev Gerhard af Holsten og Henrik as Meklenburg, samt vistnok i det
mindste et Par Biskopper og mange Riddere. Med Hertugerne havde
Grkebiskoppen af Upsala og Biskopperne af Skara og Vegsjs indfundet
sig, foruden mange verdslige Herrer fra Sverige ; derhos msdte mange
af Kong Byrges Tilhængere. Forsamlingen var saaledes baade talrig
og glimrende. Fsrst og fremst streed man nu til den egentlige Freds
megling. Hvor loenge Underhandlingerne derom varede, eller hvad Paa
stande der blev gjort paa begge Sider, vides ikke nsje; et Forstag til
den endelige Tractat, udstedt og beseglet af Kong Grik af Danmark,
Kong Haakon af Norge, Hertug Christopher, Grev Gerhard og Hr.
’) Huitfeld S. 364, jvft. Suhm XI. 694.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
