Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
608 Haakon Magnusson.
langer opretholdes, hvilket dog er det stsrste Rets-Ran for hele Al
muen; derfor byde og befale vi at alle Sysselmand og deres Ombuds
mand, Provster og Kirkens Ombudsmand saavel som alle Nevndar
mand stulle, naar de ej have lovligt Forfald, komme til Lagthinget eller
udrede en saadan Sekt som Lovbogen byder inden en Maaned efter Lag
thinget, enten til den kongelige Fehirde eller Lagmanden ’), naar disse
selv ere tilstede, eller til dem som have faaet disse Embedsmands skrift
lige Fuldmagt til at oppebåre Boden. Den som bryder dette vort Bud,
stal miste de Verdigheder, han maatte beklade, og desuden svare i Vre
vebrud 8 Grtoger og 13 Merker". Man seer heraf, at ej alene Sys
selmandene og deres Lensmand, saavelsom de gejstlige Herrers Fuld
magtige plejede at udeblive fra Lagthingene, men endog selve Nevndar
mandene, og at der endog udfordredes et formeligt Magtsprog for at
faa dem til at indfinde sig. Naar de, der vare forpligtede til at msde,
saaledes udeblev, ligger den Slutning nar, at de, der ikke havde nogen
saadan Forpligtelse paa sig, endnu mindre gjorde sig den Umag at komme,
og at Lagthinget saaledes kun bessgtes af dem, som enten havde Sager
der at fsre, samt maastee af de narmest Omboende, der med Lethed
kunde komme did, men at Mangoen sad hjemme, saa at den For
samling, som man nu plejede at see der, kun var übetydelig og ringe i
Sammenligning med de talrige Folkehobe, der i gamle Tider fra nar
og fjern ssgte derhen. Dette var, som allerede forhen paaprget, en na
turlig Folge deraf, at man ikke tangere behsvede at fsge Lagthinget for
at faa Retssager paakjendte, men til enhver Tid kunde ssge sin Ret hos
Lagmanden, medens tillige al Medvirkning i Lovgivningen var bleven
unddragen Folket og alene henlagt under Kongen og hans narmeste Raad
givere. Under disse Omstandigheder maatte alle mere eller mindre fole,
at Lagthinget i sig selv var overflødigt, og det er derfor i og for sig
selv ikke forunderligt, at endog Sysselmandene og Navningsmandene
udebleve, thi deres Narvarelse var jo egentlig overflsdig. Naar Kongen
desuagtet ssgte at holde Lagthingene ved Magt, var det vel deels fordi
han og mange med ham betragtede dem som en gammel, arverdig In
stitution, der nu engang ikke burde afskaffes, deels vel og fordi Offent
liggjsrelsen og den saakalote Vedtagelse af Forordninger og andre Lov
bestemmelser paa Lagthingene gav dem en forbindende Kraft, som de ellers
savnede, men som han fremdeles enstede at kunne give i det mindste de
’) Da her i Hovedterten Fehirden i Bergen og Gulathings Lagmand ncevnes,
maa man formode, at de Lagmcend, som herued beskikkedes til at oppebåre
Sekten tilligemed Fehirderne, kun vare Lagmandene ved de gamle Hovedlag
thing, Gulathing, Frostathing og Gidsivathing, samt maasiee Borgarthing.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
