Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13t0. Forordninger mod forskjellige Misbrug. 609
vigtigste af sine Befalinger. Formodentlig har vel heller ikke enten han
eller de ovrige, der ivrede for Lagthingenes Opretholdelse, klart indseet
Aarsagerne til deres Forfald. Man kan sige, at hans tidligere Vestrce
belser for at fan de Fornemmere til at lystre Lagmandens Stevninger og
underkaste sig hans Orsturder nu havde virket til en modsat yderlighed
af den, Kongen havde sogt at modarbejde. Hvor vanskeligt det var at
faa den forsvindende SM holdt i Live, viser sig deraf, at Kongen tre
Aar efter, fra Agvaldsnes, den 10de Juni 1313 ’), maatte udgive et
Brev af lignende Indhold, tilfojende et Forbud mod at Lagmandene
flulde staffe nogen af de saaledes forsommelige Sysselmand, Lensmand
eller Vistopsmand Ret eller Dom, naar de ncrste Gang kom paa Thinget
og selv havde Sager at drive.
Den nys nævnte Forordning af 1310 indeholder endvidere etTillceg,
vedkommende en anden Uskik, der ellers ikke omtales, men iscer maa have
vceret Kongen mishagelig, da den ligefrem modarbejdede hans ivrige
Bestræbelser for ej alene at frigjore den verdslige Magt for Gejstlighe
dens Indflydelse, men ogsaa at udstrcekke sin egen Indflydelse over den,
nemlig at de haandgangne Mwnd modtoge Fuldmagt af Gejstlige som
deres Provster til at paatale Sager for gejstlig Net. Dette var maastee
et Forjog som de klogere Medlemmer af Gejstligheden gjorde paa at
danne sig en egen Afdeling af Tjenere blandt Kongsmccndene, ligesom
Kongen ved Capellgejstlighedens Stiftelse havde sogt at staffe sig Tjenere
og Afhængige inden Gejstligheden. Derved vilde Kongens Hensigt med
denne Foranstaltning aldeles forfejles, og man kan let forståa, at han ikke
kunde betragte det med Ligegyldighed. Han bod derfor i Forordningen,
„at de kongelige haandgangne Mcend, der toge Provstedomme af lcrrde
Mand for at stevne Kongens Thegner for Biskoppen angaaende verds
lige Sekter, skulde vare selvsagte af Kongens Tjeneste og derforuden af
satte fra Provstedsmmet; thi Lagmanden skulde herom domme som hid
indtil". Ogsaa de ikke haandgangne Mcend forbod Kongen dette strenge
ligen under en Bod af 8 Grtoger og 13 Mkr. Naar Gejstlige, der
havde Provstedomme, forsyndede sig herimod (ved at drage Sager under
Biskoppen, der Horte under Lagmanden), skulde ingen af Kongens Theg
ner svare dem nogen Afgift forend Sagen var indkommen for denne.
I den nojeste Forbindelse med Gjennemforelsen af den store Ne
ductions-Forordning stod ogsaa en streng Forholdsregel, som Kongen
paabod med Hensyn til den Leding, de haandgangne Mcend og Biskops
mandene vare pligtige at svare. Det er forhen omtalt"), hvorledes
’) N. gl. L, III. No. 37, S. 106.
2) Se ovf. S. 376.
Munch. Det norsse Folts Historie. IV. 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
