- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
616

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

616
Haakon Magnussen.
cmgaaende. Han lod det ikke blive ved dette fsrste Forbud, som han
lod mdflyde i Forordningen af 13N8; ogsaa i 1314 og 1315 lod
han sceregne Forordninger desangaaende udgaa. Ved disse’ forbod han
den da brugelige Mode, at sy Kjortler af forskjellige Klcrdeslapper ord
nede som et Skakbret eller at pryde Kjortler og Hatte med Myn
ter og Medaljer, overhoved al tydst Klædedragt; kun de Mcrnd der
holdt Bryllup eller gjordes til Riddere, maatte lade sig sy prægtigere
Klceder, .som de siden kunde forcere bort til Legere (Gjsglere), ligeledes
skulde Kvmder kunne wre den almindeligt brugelige Nragt; for Nesten
maatte man ikke bcere andet Slags Klcrder, end dem, Kongen selv bar
alt under den sedvanlige Vrevebruds-Straf, 8 Grtoger og 13 Mkr eller
l Mangel deraf legemlig Straf efter Lagmandens og Sysselmandens
Skjsn ’). Naar man her seer, i hvor mange nye og tildeels urimelige
og tildeels Fredwsheds-Straffen fastsattes, forstaar
man lettelig, hvorledes det gik til, at Ombudsmcrndene ofte flet ikke fandt
for godt at anvende den og ved udtrykkelige Befalinger maatte holdes
dertil. I den nsjeste Forbindelse med det strenge Forbud mod Myntens
Vragmng stod det ogsaa, at Taxter, som vi allerede have seet, fastsattes
for vlsse Varer, og fornemmelig, at der gaves strenge Regler for
hvad Gehalt alskens forarbejdet SM skulde have, og hvor stor Priis
Guldsmedene skulde tage for sit Arbejde. Uagtet Forordningen herom
dateret Agvaldsnes den 29de April 1314, egentlig kun er udstedt for
Bergen, kan man dog neppe tvivle paa at lignende Bestemmelser ogsaa
ere givne for de ovrige Byer. I Bergen beflittedes ved denne Lejll>
hed tvende Mcrnd, af hvilke den ene var en Guldsmed, til at prsve alt
smedet Selv, om det havde den forestrevne Gehalt, nemlig som engelske
Penge, og at forsyne det med sit Stempel -). Man seer ellers Heras,
som af saa mange andre Hentydninger i Landsloven og Retterbsderne,’
i ,/ s?’ "s "’ S’ "6- Forordningerne ere daterede Ver
gen den 2 de Oetober 1314 og Tunsberg den Bde Decbr. 1315. I den ftrste
kaldes de forbudne Snit: lepp«.!<!wdi,
l,nn»n P7xkgn KllVd,l>BliU!-d.
) gl. Love !11. No. 39, S. 108. De beflittede lusteermestere vare Agmund
A bMnsson og Hallgrim Guldsmed. Tarten for Arbejdet var: for en sme
det Hark af det saakaldte Sletsmide (simpelt Arbejde), hvorfor de fer toge
en gammel Mark, stulde de nu tage 6 Nrer, og for mere eller mindre i For
hold dert.l. For god og uforfalstet Forgyldning Stykkets dobbelte Veqt efter
gammel Skik, men selv fluide Guldsmeden lcegge Guld og alt det ovriqe til
Hvls nogen selv lagde Guldet til, ssnlde han betale for Borar oq Kviksslv
efter gode For Niello (med «0., u og emailleret («ma
lei-lid) efter scersiilt Accord.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0638.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free