Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
617
Forordninger for Haalogaland.
at Kunstfliden i Byerne har virret temmelig betydelig, og af den Om
stændighed, at hine lusteermestere i Bergen begge bare norske, ikke tydste,
Navne, maa man flutte, at i alle Fald Guldsmedene vare indfsdde
Nordmand, om endog de fleste ovrige Haandverkere vare Tydstere.
Kong Haakon synes at have henvendt stsrre Opmerksomhed paa For
holdene i Rigets yderste Dele mod Norden, end hans Forgængere. I
det mindste findes der ingen sårskilte Kundgjsrelser eller Netterbsder for
Haalogaland og Finmarken, forend af Kong Haakon, hvad enten dette
kun er tilfældigt og hidwrer derfra at vi have saa faa Afstrifter af
Lovbogen, bestemte for Haalogaland (eller Stegens Lagthing) alene, eller
derfra, at Kongerne virkelig for Haakons Tid ikke bestjeftigede sig synderlig
med Haalogalands Anliggender ’). Begge Aarfager torde her maaftee til
en vis Grad vare forhaanden. Saalcrnge Kongerne endnu hyppigt opholdt
sig i Throndhjem, og rejste om i Landet, var Haalogaland ikke en saa
dan Udkant af Riget, som det senere blev, da Kongerne mestendeels
holdt til i den sydligste Deel af Landet; fra Throndhjem, ja endog fra
Bergen af, kunde Kongerne med nogenlunde Lethed holde Oje med, hvad
der foregik der, og hindre at alt for grove Ustikke indsnege sig. Men
efterat Kong Haakon havde gjort Oslo saa at sige til Hovedresidensen
og kun en sjelden Gang kom til Throndhjem, laa Haalogaland alt for
fjernt til at kunne nyde godt af hans stadige Tilsyn, isar i den Deel af
hans Regjeringstid, da han endnu var optagen af Krige og Underhand
linger, og saaledes kunde der ogsaa her indsnige sig flere Ustikke, end
andensteds. Hvad der fornemmelig bidrog til sårskilt at henlede Kong
Haakons Opmerksomhed paa Haalogaland, og derved ogsaa «åbenbarede
for ham det Uvasen, som hans Ombudsmand der tillode sig, var for
modentlig de Indfald og Plyndringstog, der nu, som det synes, hyppi
gere end for stede fra russisk Side, og hvorom der allerede forhen er talt
i Anledning af Gissur Galles Sendelse til Finnmarken for at bringe Fin
nerne tilbage til sin gamle Skatstyldighed under Kronen. Haalogalands
Indbyggere havde, som det udtrykkeligt heder i den gamle af
det Antal Skibe, der skulde udredes fra hvert Fylke, den Forpligtelse
at holde Vagt „sster" eller forsvare Rigets sstlige Grandse, og denne
Forpligtelse, der i de forrige Tider vel ikke var saa byrdefuld, blev det
nu i dobbelt Henseende, ej alene fordi de ideligt maatte vcrre paa Ferde,
men ogsaa fordi de kongelige Ombudsmand benyttede sig af de hyppige
Uroligheder til at udbyde Leding naar det ikke behsvedes, alene for at
’) Om Stegens Lagthing (Steixnchinx) st ovf. IV. i. S. 501. Det er vel
muligt, at om vi havde flere Stegethings-Lovboger, vilde vi og have flere Net
terbsder for Haalogaland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
