- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
628

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

628 Haakon Magnusson.
at staa hinanden bi mod hvem som helst og at den Længstlevende
skulde sorge for at den forst Afdodes Arvinger beholdt sine Slotte og
Leen, samt at de, hvis det var Dotre, bleve anstoendigt bortgiftede efter
Ridderskabets Raad. Gndelzg maatte ingen socttes til Befalingsmand
paa noget Slot uden efter begge Brodres Samtykke ’). Derefter begav
Hertug Erik sig med sin unge Hustru til Norge, hvor de tilbragte Vint
ren, formodentlig i Oslo eller Tunsberg, thi i en af disse Byer maa
Kong Haakon have overvintret, og her var det sandsynligviis ogsaa, at
Hertuginde Ingeborg fodte en Son, som enten efter Hertug Eriks eller
efter Kong Haakons Fader fik Navnet Magnus. Herved var Kong
Haakons kjcereste Snste opfyldt, og det er naturligt, at hans Glnde
derover var overvettes. Store Fester synes at have forherliget den lyk
kelige Begivenhed, og Kongen gjorde ikke mindre end 24 M<rnd paa een
Gang til Riddere. Formodentlig blev den.unge Fyrsteson fodt i April
eller Mai, og Festlighederne da holdte, thi i Juli Maaned var Kongen
atter i Bergen, som vi have seet, og desuden finde vi i den sidste Halv
deel af 1316 flere Mamd omtalte som Riddere, der tidligere ej havde
denne Titel 2); de maa saaledes have hort til hine 24 og have modta
get Verdigheden i den tidligere Deel af Aaret. Ogsaa Hertug Valde
mars Hustru fik en Son, der efter hendes Fader kaldtes Erik; han
maa vcrre fod omtrent samtidig med Magnus, men sandsynligviis paa
Stockholms Slot, hvor Hertug Valdemar opholdt sig sidst i Marts eller
forst i April ’).
For Kong Byrge derimod maatte Efterretningen om at begge Her
tugerne havde faaet hver sin Son vcere ligesaa bedrovelig, som den for
disse og Kong Haakon var glcedelig. Hidtil, saalcenge Hertugerne ingen
Arvinger havde, kunde han dog troste sig med at hans Son Magnus
med Tiden kunde komme til at arve deres Besiddelser og derved atter
forene dem med Kronen; nu derimod var Udsigten hertil aldeles lukket,
for saa vidt menneskelige Hjne kunde see ind i Fremtiden. Derhos var
der nu ej lamger nogen Sandsynlighed for, at der kunde opstaa Splid
mellem Kong Haakon og Hertug Erik, men denne vilde derimod altid
kunne gjore Regning paa Haakons kraftigste Bistand, og derved blive Kong
Byrge dobbelt farlig. At Hertug Erik i det mindste selv meente nu at
l) vipl. Bv. No. 2032.
’) Erling Vidkunnsftn omtales saaledes som Ridder den Nte Decbr. 1316, fsr
Julen, hvilket ellers var den Tid,, da Ridderne creeredes. Var Ingeborg
frugtsommelig i September 1315, kan Magnus neppe vcere fod senere end
April.
2) Hertug Valdemars Brev fra Stockholm af 30te Marts 1316. llipl. Bv.
No. 2052.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0650.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free