- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Andet Bind /
629

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

629
1317. Kong Byrge lokker sine Brodre til sig i Nyksping.
have et langt bedre Fodfeste i Norge end hidtil, og navnlig ej lamger
at trange til Danekongens Understøttelse, kan man slutte af den Om
stændighed, at han ikke langer fandt det Umagen verd at vedligeholde
dennes Venstab, men snarere snstede at afkaste sine Forpligtelser til ham
som en Byrde; thi ifslge en ikke utroverdig Forfatters Beretning stulle
begge Hertuger i Anret 1317 venskabelige« have modtaget Hertug Chri
stoffer, der i Slutningen af 1316 paany havde begyndt Fejde mod Kong
Erik, saavel som Erkebiskop Wsger i Lund, der havde forbundet sig med
ham ’). Dette tsr maastee have staaet i Forbindelse med nye Planer,
som Hertugerne narede til at stode Kong Byrge fra Tronen, thi saa
meget er vist, at det nu kun var Danekongen, der opretholdt Byrge;
uden dennes Hjelp vilde Byrge falde ved ftrste Stsd, ja saa godt som
af sig selv. Byrge havde alt for ofte Lejlighed til at erfare, hvor vak
lende hans Trone var, og hvor lidet han gjaldt i sine Undersaatters Ojne.
Da han i 1313 havde anseet sig nsdt til at paalagge Gotlandingerne
en overordentlig Skat og selv begivet sig over til Den for at inddrive
den, vagrede disse sig reentud for at betale, grebe til Vaaben og dreve
ham med Tab titbage, saa at han maatte bekvemme sig til det ydmygende
Skridt at indgaa et Forliig med dem. Tre Aar efter gjorde Helsingerne
Opstand imod ham, ligeledes i Anledning af nogle Skatter; dette Op
rsr blev vel dampet og Hovedmandene henrettede, men ikke desto min
dre fulgte Smalåndingerne deres Gxempel, anforte af en vis Vugge,
der endog, formodentlig halv i Spsg, blev kaldet deres Konges. For
alt dette gav Kongen sine Brsdre vistnok Skylden, og for saa vidt ej
med Urette, som det i det mindste var aabenbart, at hans Undersaatter
vilde have haft langt stsrre Respect for ham, og ikke vovet at byde ham
slig Trods, hvis ikke Hertugerne havde stakket hans Magt og ydmyget
ham i den hele Nations Ojne. Men der manglede heller ikke paa dem,
som formelig opeggede ham mod hans Brsdre, og ssgte at indstarpe
ham Nødvendigheden af at forekomme dem ved et rastt Skridt, forend
de kunde bringe deres Planer mod ham til Udfsrelse. Blandt dem, som
ssgte at overtale ham dertil, navnes fornemmelig Dronning Margrete
og Drottseten Johan Brunke. Ogsaa hans Svoger Danekongen, der
unegtelig havde Grund til at harmes over Hertug Eriks Ferd, stal iv
rigt have tilskyndet ham at strabe Hertugerne efter Livet og oplagt
Naad derom med sin Syster, Dronning Margrete, medens derimod
hans egen Dronning, Kong Byrges og Hertugernes Syster, stal have
heldet til deres Side. Mod Slutningen af 1317 var man i Kong Byr
’) Gheysmer, Langeb. ser. r. van. 11. 390.
2) Sre Riimkrsniken og flere Annaler.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-2/0651.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free