Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
646 Haakon Magnussen.
halv en Nonne, som det lader, kunde med al sin Hjertensgodhed neppe
have voeret stikket til at udbrede Liv og Munterhed omkring sig. Dog
fandt Kongen sikkert langt mere Behag i hendes Vcrsen og den Tone,
hun begunstigede, end i Lystigheden under Dronning Euphemia.
Oslo var, som det allerede er ncrvnt, Kongens fornemste Residens og
egentlige Hjem allerede siden hans Hertugs-Tid ; saaledes blev den og
efter de Tiders Medfsr Rigets verdslige Hovedstad, og de paafslgende
politiske Forhold gjorde at dette vedblev og har vedblevet lige til vor
Tid, kun med Forandring i Navnet siden Kong Christian d. 4des Tid,
da han ved Byens Omflytning i 1624 havde det uheldige Indfald at
ombytte det crldgamle, crrverdige Navn Oslo med det nye, selvopfundne
og halvbarbariske Navn Christiania. Paa Oslos Forstjsnnelse og Ud
videlse, iscrr siden Branden 1287, synes Haakon, som det og forhen er
bersrt 2), at have offret megen Omhu og helliget Størstedelen af den
Interesse for Vygnings-Anlcrg, som han havde tilfcelles med sin Fader
og Farfader om ej i saa hsj Grad som disse. I Oslo var det igjen
fornemmelig det kongelige Capell Mariekirken med dens Collegium, som
han tog sig af, og som han i Ordets egentligste Forstand overvældede
med Gaver og Begunstigelser, aabenbart fordi han betragtede den som
sin Residens- og Hoved-Kirke, paa samme Maade som hans Fader
havde betragtet Apostelkirken i Bergen. Han lod den derfor, som vi
have seet"), ej alene betydeligt forstjsnne og formodentlig udvide, men
gjorde den ved forskjellige Gaver og Forleninger maastee til den rigeste
Kirke i Landet af dem, der ikke vare Kathedralkirker, forundte dens
Gejstlige en usedvanlig hej Rang, knyttede det vigtige Cantsler-Cmbede
til dens ProvswEmbede, og overdrog den Syslen over en stor Deel af
Oslohered. Der valgte han sig endelig, som vi have seet, sit Begravel
sessted, og betcenkte den fslgelig i sit Testamente med rigere Gaver end
nogen af Landets svrige Kirker eller gejstlige Stiftelser, baade i Lsssre
og Jordegods.
Kong Haakon kaldte sig selv i flere af de Breve, han udstedte paa
Latin, og blev selv kaldet af Underfaatterne den femtes; han fulgte sin
Faders Grempel i at antage et saadant Nummer, hvilket ikke vides at
have vieret Skik og Brug fsr Magnus’s Tid. Man finder intet Do
cument fra Kong Haakon Haakonssen, hvori denne kalder sig den fjerde.
Han maa dog naturligviis af Ssnnessnnen vcrre regnet som saadan, og
Haakon Sverresssn som Haakon den tredie. Haakon Adelsteensfostre
1) Se o. S. 278 fgg.
2) S. o. S. 330 fgg.
>) Se ism Breve i vip!. Rorv. !l. 111, 114. 111. 115.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
