Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
647
Tilbageblik. Forandringer i de sociale Forhold.
maa have vcrret regnet som den fsrste, men Sporgsmaalet er, hvo der
regnedes som den anden, Haakon Thoresfostre eller Haakon Herdebreid.
Det sandsynligste er, at man regnede den sidste, hvilken Sverre, som vi
have seet, udtrykkeligt kaldte sin Broder og lod begrave ved Christkir
ken, altsammen Tegn paa, at han vilde have ham anerkjendt som le
gitim Konge, og heri fulgte vel ogsaa hans Wtlinger det givne Gxem
pel. Haakon Thoresfostre betragtedes derimod af Olaf Kyrres Wtlinger
aldrig som retmcessig Konge.
111. Tilbageblik paa det hele Tidsrum efter Tronkrigenes Ophor. Ind
gribende Forandringer. Folkets Dannelsestrin. Literatur. Sprogforhold.
Kaste vi et Tilbageblik paa det hele Tidsrum fra Tronkrigenes Op
hor under Kong Haakon Haakonsssn indtil hans Ssnnescms Dsd, da
maa vi erkjende, at neppe noget saa kort Afsnit af Norges Historie har
virret rigere paa politiske og administrative Forandringer, eller saa
ledes har omskabt Forholdene i disse Henseender, som denne. Lovgiv
ningen blev fuldstændigt omorganiseret og bragt til Genhed for det hele
Land; den gamle Deling i forskjellige Lovdistrikter ophsrte i Virkelighe
den og blev kun for et Syns Skyld staaende; dette medfsrte igjen, at
Lagthingene tabte sin Betydning, baade som dsmmende og som lovw
sluttende Institutioner; de aflsstes i fsrste Henseende af Lagmands- og
Sysselmands-Embederne efter disses nye Organisation, det vil egentlig sige,
af Kongemyndigheden selv, der lod Dommer-Embedet forvalte i sit eget
Navn, i sidste Henseende af Nigsmsderne, der dog snart for det meste
kun bleve til Hirddage eller Hsvdingsnwder, som egentlig alene forestil
lede Kongen med hans Naad, og hvor Kongens Magtfuldkommenhed
endnu tydeligere traadte frem, efterat et blot og bart eensidigt Kongebud
havde afskaffet den celdgamle Lendermandsvcrrdighed, hvis Indehavere
var selvstrevne Rigsraader, saa at Kongen herefter kunde velge sine Naad
givere efter Godtbefindende. Skatte-Welsens Overgang fra en personlig
til en reel Byrde gjorde en Omveltning i de agrariste Forhold og var en af
Hovedgrundene til de langvarige Stridigheder med Gejstligheden, fra hvilke
Kongemagten udgik sejrende, og den frembragte endelig ved Skattefriheds-
Bestemmelserne en Forskjel mellem Herre- eller Kriger-Standen og den
eaentlige Bonde-Stand, som man hidtil ej havde kjendt, idet nu et nyt
Aristokrati af de Fritagne dannede sig, som kun deri stilte sig fra Adels
eller Frelse-Standen i Danmark og Sverige, at den ikke havde Navnet,
og at den maastee ikke var fuldt saa exclusiv for visse Slcegter; den
stod ogsaa, og ikke mindst herved, i Forbindelse med de Forandringer, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
