Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
650 Haakon Magnusson.
og i Sagastiil og overhoved i den historiske Fremstilling overgaar neppe
noget os levnet Verk Kong Haakon Haakonsssns, af Sturla Thords
ssn forfattede Saga, og Hovedpartierne af den saakaldte Sturlunga-
Saga, egentlig en Samling af flere med hinanden forbundne mindre
Sagaer om Sturlunga-Tidens Hsvdinger, fslgelig indeholdende hele Is
lands Historie omtrent fra fsrste Halvdeel af det 42te Aarhundrede ind
til Oens Forening med Norge, af hvilke de fleste tillcegges Sturla
Thordsssn. Snorre Sturlassons merkelige Virksomhed er allerede ud
fsrligt omtalt: han kan vel endog tildeels siges at have skabt den renere
Sagastiil. Men allerede mod eller strar efter Aarhundredets Slutning
viser der sig en stor Forandring. Den ellers i historist Henseende
saare vigtige og fortrinlige Saga om Biskop Arne i Skaalholt, forfattet,
som man man antage, kort efter hans Dod, er fra Sprogets og Frem
stillingens Side heel mangelagtig, og dette gjelder i endnu hojere Grad
om den henved 30 Aar efter, altsaa egentlig senere end Groendsen for vort
ncrrvcerende Afsnit, forfattede Saga om Biskop Laurentius, hvor endog
Sproget tydeligt viser sig at voere i Forfald. I Norge undlod ikke det
ncermere Forhold, hvori Hoffet nu var traadt til det danske og svenske,
at udeve en mindre heldig Virkning paa Sproget. I Danmark havde
Sproget, allerede fra Sven Ulfsssns Tid, paavirket af de i Landet selv
endnu tilstedeværende mellemgermaniste Sproglevninger, saavelsom af det
tydste Nabofprog, begyndt at afvige fra det reennordiste, og var mod
Slutningen af det 43de Aarhundrede allerede mere end halvveis til dets
ncervcerende Skikkelse. Z Sverige var en lignende Forandring begyndt
at indtråde, og kun i Norge samt paa Island holdt endnu de reennor
diste Former, saaledes som de fremtraadte i det soeregne norske Sprog>
sig uforandrede. Alligevel er det kjendeligt, at siden de norste Høvdin
ger begyndte hyppigere at komme sammen med svenske og danske, og iscer
siden den glimrende Hertug Erik blev trolovet med den norske Konge
datter, betragtedes Svensk og Dansk ved det norske Hof og i Norges
hojere Kredse som finere og smukkere end det Norske, og dette som mere
raat eller bondeagtigt, eller mindre passende for den hsjere Samtale-Tone.
Gn uudebtivelig Folge heraf maatte vcere den, at Mange herefter begyndte
at tale Modersmaalet mindre reent, idet de ssgte at tilegne sig svenste
og danske Former, og at det Norske mere og mere sank ned til at blive
et ringeagtet Almuesprog. Tydeligere fremtraadte dette i den fslgende
Tid, hvor Hoffet saaatsige blev aldeles fvenst, og det begyndte da endog
at gjore sig gjeldende i offentlige Documenter; men Begyndelsen ligger
ganske vist allerede under Kong Haakons Regjering, og man behsver ikke
bedre Veviis derpaa, end at Dronning Guphemia lod de franske Rum-
Romaner overscrtte paa Svensk. Det ligger i Sagens Natur, at naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
