Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
651
Literaturens Forfald.
det gamle Nationalsprog ej langer hedredes lilbsrligt, kunde heller ikke
dets’Literatur finde den rette Paastjsnnelse, og den Stotte for det, som
de paa Island forfattede Skrifter og Skaldekunsten, som der endnu ved
ligeholdt sig, kunde afgive, maatte nu bortfalde. Fra denne Tid kunne
vi derfor ogsaa regne at Islands Literatur begyndte at stille sig fra
Norges og blive mere og mere fremmed for den, det vil sige, at Norge
aldeles ophsrte at yde Bidrag til Literaturen, og at denne saaledes ophsrte
at vare falles, idet den herefter indstrankedes til Island alene. Dog
skete dette kun gradviis, og det forstaar sig, at der, faalange Norge
endnu vedligeholdt sin Selvstændighed, dog altid fandtes Mange, der
med Omhyggelighed opbevarede og ivrigt laste de gamle Skrifter, isar
Sagabsgerne om de aldre Konger ’). En af de Mand, fom under
Kong Haakons Regjering med stM Iver og.Held arbejdede for den
fedrelandste Literatur, og som fortjener Gftersiagtens varmeste Tak for
hvad han udrettede og hvad han ved sin Flid reddede fra Undergang, er
den oftere omtalte Hr. Hauk Grlendsson paa fedrene Side af norsk,
paa modrene af islandsk Herkomst. Vi have seet ham som Kongens
hejtbetroede Mand, Ridder, Medlem af Raadet, og som Lagmand deels
i Oslo, deels i Gulathing, et Par Gange ogsaa paa Island, dog kun
udenfor Ordenen og ifslge sarskilt Sendelse. Man har endnu fra hans
Haand betydelige Masser af Optegnelser, der vise at han i lange Aar
ratter med den meest ufortrødne Flid maa have benyttet al den Tid,
han havde tilovers fra sine vigtige Gmbedssyfler, til at afskrive aldre, i
Modersmaalet forfattede Skrifter, fornemmelig historiske. Saaledes seer
man, at han af Skrifter, vedkommende Islands Historie, har afskrevet
hele Landnamsbogen og Kristnisaga, eller Beretningen om Christendom
mens Indfsrelse paa Oen, fremdeles Sagaen om Thormod Kolbrunar
stald og hans Fostbroder Thorgeir, og endelig om Thorfinn Karlsevnes
Sejlads til Viinland; af Beretninger, vedkommende Norden i Alminde
lighed og Norge i Sardeleshed, har han afskrevet et Par Brudstykker
af Skjoldungesagaen m. m., endvidere har han afskrevet den saakaldte
Dette seer man deraf, at maassee de fleste nu levnede Haandsirifter afNorges
Kongesagaer og i alle Fald de bedste have vceret opbevarede i Norge, og,
som Randgloserne vise, bcere Spor af flittigt at vcere lcrst. Saaledes „Fagr
siinna", Cirspenill, Cod. Frisianus, o. st. Andre, ej til Kongesagaerne hen
horende, er det nu i Sverige opbevarede Haandsirift af Thidrik af Berns
Saga, der allerede i Midten af det 14de Aarhundrede synes at vcere kom
met fra Norge til Sverige, og Haandsiriftet af „Strengleikar" eller „Ljodabok"
(s. o. 111. S. 1027, 1055), der af en Paategning stes at have tilhsrt Hr.
Snare Aslccksson. /
’) See o. S. 477.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
