Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18 Magnus Erlksftn.
han sig umiddelbart efter at have udstedt hiint Brev fra Stralsund, og gav
ligeledes her flere Herrer Brev paa, at han i sin Tid, naar han blev Konge,
vilde paafljonne og godtgjore den Hjelp, de dertil maatte yde ham:
den fornemste af disse Herrer var endog Marsken Ludvig Albrechtsssn,
der endnu faa Maaneder i Forvejen havde i Kong Eriks Tjeneste
fort Vaaben mod Christophers Forbundsfelle, Erkebiskop Msger
og indtaget hans Borg Hamershuus paa Bornholm. Herved fik Chri
stopher snart et stort Parti for sig, kun Jyderne heldede som sedvanligt
endnu til den celdre, eller abelske. Linje af Kongehuset, og onskede helst
den sonderjydste Hertug Erik Valdemarsson til Konge. Men da den
holstenske Grev Johan erklærede sig for Christopher 2), og i Forening
med Stcrderne havde det i sin Magt at afficere Erik al Understøttelse
fra Tydfkland, var det ikke muligt at opstille denne som Modprcetendent,
og de danske geistlige og verdslige Herrer besluttede derfor heller ligesaa
godt at velge Christopher, imod at han vedtog og besvor en Haandfest
ning, hvorved deres Friheder og Rettigheder ej alene i videste Maal be
kræftedes, men endog udvidedes, medens de Adelige fritoges for at drage
i Krig udenfor Riget, og det paalagdes Kongen at udlose dem, om de i
hans Tjeneste bleve tagne til Fange, eller godtgjore dem deres Udleg;
skete det ikke, kunde de undlade at fare uden at tabe sine Friheder. Der
imod maatte han selv ikke begynde Krig uden Adelens og Prælaternes
Samtykke. Kronens faste Slotte i Jylland, paa tre ncrr, skulde nedrives,
ingen nye Skatter maatte paalegges, og de af den forrige Konge paalagte
skulde ophceves, medens han dog forpligtede sig til at betale Kronens
Gjeld og udlose Panthaverne. At opfylde alle disse Lofter var en fuld
kommen Umulighed, men Christopher lovede gjerne hvad det> skulde vcere,
naar han kun blev Konge. Dette skete i Viborg d. 25de Januar 1320
Den 28de see vi, som ovenncevnt. Hertuginde Ingeborg med den unge
Konge i Bogesund, altsaa formodentlig paa Vejen til Vardberg hvor hun
allerede nu synes at have opslaaet sin Hovedresidents, saa at man i Al
mindelighed ncesten kan antage, at hun opholdt sig der, naar detitte udtrykkeligt
’) See foran, IV. 2. S. 633.
2) Detmnr, v. 1319.
’) Huitfeld, S. 411. Suhm, XII. 6.
) Om Bogesund som et af Hovedpunkterne paa Vejen mellem Halland og Ve
stergotland, ste ovenfor IV. 2. S. 445—447,, Noten. At Hertuginden for
trinsvlis opholdt sig paa Vardberg eller deromkring vil noksom sees af det ef
terfølgende; forelovigt kunne vi anftre hendes Brev af 1 Oct. 1320 (Nipl. Bv.
2261), fra Vardberg af 25 Oct. (jfr. 2264), Kong Magnus fra Vardberg
af 13 Dec. (jfr. 2269), hendes og Kongens fra lontpping af 1? Dec. (jfr.
2270), Kong Magnus fra Vardberg af 27 lan. 1321 (jfr. 2279—82), o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
