- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
19

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1320, Kong Byrge Magnussens Deb. 19
siges at hun befandt sig andensteds. Da den afsatte Kong Byrge i Kong
Erik tabte sin fornemste Stotte og Trost, og Magnus Erikssons Valg
til Thronfolger endmere berovede ham Udsigt til at gjenvinde Thronen,
ansaa han sig nu ej lcrnger sitter paa Gotland, men flygtede til Danmark,
hvor hans Svoger Christopher dog i alle Fald for Systrens Skyld ej
kunde negte ham Fristed, det han ogsaa fik, med et Lehn til sin Under
holdning ’). Kort efter indfandt Hr. Matthias sig ved Gotland med
Folk og Skibe, for at tage Byrge til Fange, uagtet der ved Freden i
Roeskilde var tilstaaet ham frit Ophold paaOen; men sandsynligviis an
saa man denne Fredsslutning ej lcrnger for bindende, siden det foreskrevne
Mode i Helsingborg ej havde verret afholdt. Da Byrge allerede var
borte, tog Drottseten Oen i Besiddelse for Kong Magnus. Og der
paa gjorde de svenske Negjeringsherrer hvad de vel ansaa for det sidste
Skridt til at befirste den unge Magnus’s Kongedomme, idet de i Stock
holm domte Byrges Son, Magnus, som de fremdeles holdt fangen, til
Tode, fordi han tidligere havde fort Vaaben til sin Faders Bistand,
og lod ham virkelig henrette i Stockholm trods det udtrykkelige Lofte i
Freden til Roeskilde, at han ingen Skade skulde lide paa Liv og Lem
mer (21 Oct. 1320) Det var grumt og trolost handlet, men forsaavidt
statsklogt, som nu virkelig ikke paa mange Aar nogen Tronprætendent
vovede at reise sig mod Kong Magnus. Kong Byrge overlevede ikke
mange MaanederSonnens Drab’ han dode allerede d. 31te Mai 1321.
5. Bissop Audsinns Tvistigheder med Apostelkirkeus Klerkcr. Forbudet mod
Valfarter til den foregivne Margrete Eriksdatters Vegravelsessted
paa Nordnes.
Medens disse Begivenheder foregik, og Hertuginden tilligemed den
unge Konge opholdt sig i Sverige, havde Regjeringen i Norge frie Hcrn
der. Men saaledes som den var sammensat, og iscer da den unge Konge
selv var i Sverige, kunde den neppe virke med synderlig Kraft! det er
ojensynligt, at idetmindste Geistlighcdcn ansaa Tiden at vcrre kommen til
at rejse Hovedet i Vejret, og det merkeligste er, at de Breve, der i denne
Anledning bleve skrevne, findes rettede ej til Regjeringen, men derimod
l) Tiden, da Byrge fiygtede, angives ikke nojagtigt, den sv. Rimkrpnike ncrvncr
1320, hvad der og er rimeligt.
2) Saaledes de fleste. Helsingeloven, Erfdab. 16 fl, ncevner 8 Dage efter Trinita-
tis, eller 1 Juni, huad der i sig selv kunde synes rimeligere og hvad der til
lige bestyrkes af Brevet i vip!, Bv. 2462, der viser, at der netop omkring
2den Juni 1320 holdtes Hevdingemsde i Stokholm. I de visbysie Minori-
ters Annaler (Fant. I. 45) henftres Magnus’s Ded endog til 1319.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free