Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
1327. 1328. Tvist mellem Drottseten og Gelstligheden.
16, Heftig Tvist mellem Hoffet og Gejstligheden, iscer Biskop Nudfmn.
Disse Stridigheder, hvis Begyndelse vi allerede have seet, blussede nem
lig, at domme efter de os opbevarede Data, just nu op igjen med megen Bitter
hed, og antog en temmelig foruroligende Charakter. Hertil bidrog det vist
nok meget, at Hoffet med Kongen og Drottseten hvad man ncrsten med
fuldkommen Sikkerhed kan antage tilbragte den hele Tid lige fra Conciliets
Ophor i September 1327 til sidst i Marts eller fsrst i April 1328 i Ber
gen l), hvor altsaa begge Hoved-Modstanderne, Drottseten og Biskop Aud
finn, dagligt kunde iagttage hinandens Skridt, og hvor der folgelig ogsaa
hver Dag var Anledning til heftige Ordvexlinger oy Mundhuggerier, om ej
ikke altid mellem dem selv, saa dog imellem deres Tilhcrngere. Det lader be
synderligt, at Drottseten netop nu skulde velge at lade Regjeringens Scede
forblive saa lcrnge i det afsidesliggende Bergen, da det kunde synes, som om
Begivenhederne i Danmark og Sverige netop maatte opfordre ham og de sv
rige Raadende til at holde sig disse Begivenheders Skueplads narmere.
Men det kan neppe betvivles, at de Foranstaltninger med Hensyn til Hertug
indens Gods, hvorover Hertug Knut, som vi have seet, var saa misfornojet,
have staaet i den nojeste Forbindelse med, ja maastee endog vceret Hovedaarsag
til dette forlængede Ophold af Hoffet i Bergen, thi dette Gods, som hun
ved sit Giftermaal vel har fordret udleveret, da hun nu agtede at forlade
Norge for stedse, og som Knut paastod at Regjeringen urettcligen havde
bersvet ham og hans Hustru, sees netop fornemmelig at have ligget i det
Bergenske, og temmelig vidtlsftige Forhandlinger derom at have fun
det Sted, der dog neppe ledede til noget for Knut gunstigt Resultat,
da Godset ej forend efter Knuts Dsd blev tilbagegivet Frem
l) Beviserne herfor ligge tildeels i hvad der allerede lejllghedsviis er anfsrtom
Kongens og Hoffets Bevægelser. Vi sinde Kongen og Hoffet i Bergen end
nu hen t September 1327; derncest sees af vipl. I. 191 at Lag
manden Guthorm Kolbjornsson var i Bergen d. 18de Novbr. s. A., et umis
kendeligt Tegn paa, at ogsaa Hoffet, hvortil han herte, da maa have op
holdt sig der; endelig sees det af Kongens Bessyttelsesbrev for Munkeliv
Kloster, dateret 12te Marts 1328, at Kongen tilligemed Drottseten og Kant
sleren endnu paa denne Dag befandt sig i Bergen (Munllivsb. S. 9) alt
saa maa det ansees for utvivlsomt, at de havde tilbragt hele Vinteren der;
til Oslo maa de vcrre komne noget for den 13de April, eftersom det i de
pavelige Nunciers Regnskabsbog udtrykkeligt siges, at Kongen da var i Oslo.
’) Herom vidner det saavel ovenfor (S. 100) omtalte Brev fra Biskop Audfinn til
Thorgeir Klerk af 26de Dec, 1328. som hiint tidligere (S. 91 Note 3) til Hertug
inden af 18de April 1328, saa übetydeligt dettes Indhold forpvrigt er. Det lyder
saaledcs: „Eders hojtcrrede Herlighed maa vide, at vi og Thorgeir Tovessen
(ogsaa kaldet Thorgeir Klerk, bekjendt som Skriver af mange Kongebreve i
Kong Haakons Tid) have talt til Dronningen Fru Isabella (Kong Eriks
Enke) om en Bergens Kirke efterladt (det vil sige ved Testament eller Gave
sijenket) Spende af Guld, og at hun samtykkende har svart oS, at hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
