Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104 Magnus Eriksson.
deles maa man formode, at den myndige Audfinn saa tydeligt har lagt
sin Hensigt, at forfslge de paa Conciliet vundne Fordele, for Dagen,
og at Spendingen allerede kort efter Conciliets Oplosning er bleven saa
stor, at Drottseten Me godt kunde komme bort, men maatte forblive i
Bergen indtil Videre for at Vistopen ej ganske skulde voxe ham over
Hovedet. Vi kjende neppe alle de Punkter, hvorover der blev stredet.
Saaledes er det ej usandsynligt, at der endnu har voeret udvexlet mange
Übehageligheder i Anledning af de kongelige Klerkers Forhold til Kirken,
eftersom der findes Spor af, at de, uagtet den mellem Viskopen og
Magister Capellarum afsagte Dom, dog fremdeles, naar Lejligheden gaves,
have ssgt at unddrage sig fra at vise Kirkens Formcrnd den skyldige Ly
dighed ’). Endvidere torde det hende, at den langvarige Tvist mellem
Chorsbrodrene ved Christkirken og Predikebrodrene endnu ej ganske var
endt (see nedenfor), og at Hoffet har taget Parti med de sidste. Hvad vi vide
om Striden mellem Biskop Audfinn og Hoffet, vedkommer kun et enkelt,
forholdsviis mindre betydeligt Punkt, men Maaden, hvorpaa der endog
blot herom blev stredet fra begge Sider, viser os noksom, hvor oprsrte
Gemytterne var mod hinanden, og hvor lidet der manglede i at et «åben
bart, voldsomt Sammenstod skete. Det havde, som bekjendt, allerede
gjerne seer Eders Onffe opfyldt, dog saaledes, at den Betingelse, samme
Spendes Glverinde har fastsat, nsje opfyldes i alle dens Punkter. I maa
og vide, at Thorgeir er heel omhyggelig i at bringe Eders Anliggender i
Orden. Eders Herlighed leve o. s. v." Heraf, hvor utydeligt det end er, seer
man dog saameget, at Dronning Isabella, der paa en Maade havde givet sig
under Biskopens Beskyttelse og levede i eller ved Bistopsgaarden, (vipl. F.
11. 152), maa have bestemt hiin Spende blandt andre Kostbarheder til Ehrist
kirken, d. e. Bistopen, men at Hertuginden, formodentlig betragtende den som
Arvegods i den kongelige Familie, har gjort Fordring derftaa, da hun nu
formedelst sit Glftermaal med Hertug Knut agtede at tage sit faste Ophold i
Danmark eller i alle Fald udenfor Norge. Man erfarer tillige, at hendes
Faders fordums Klerk, Thorgeir, har optraadt som hendes Fuldmægtig. Kong
Magnus’s Beskyltelsesbrev af 9de Mai 1339 og hendes eget Brev af 23de April
1352 (Nipl. «. 233, 312 jfr. I. 300) viser, at Hertugindens meste Gods laa
inden Bergens Fehirdsle, samt at hun og havde Bygds ved Oslo.
i) I Sept. 1326 skrev saaledes Biskop Salomon af Oslo til Audsinn for at
hore hans Raad angaaende en Chorsbroder i Oslo, Mag. Arne, der samme
Sommer var indtagen i Hoveds Kloster, men sidenefter havde forladt dette,
og efterat have opholdt sig hist og her i Heredet begav sig til Drottseten,
kaldende sig kongelig Klerk, uden at bryde sig om Vistopens Paamindelser og
de Skridt, Grkevresten Thorkell foretog imod ham, lige indtil Ercommunication,
hvilket alt han paastod var sieet til Kongens Vancrre. Audfinn svarede i
Novbr. s. A,, at han bifaldt hans Fremgangsmaade, anfsrer mange Veviis
steder af den canonisie Ret, og yttrer blandt andet „Vistoperne i Norge
ville have lidet at gjere, hvis Kongens Klerker skulle kunne fare frem i Alt
efter Behag." Jfr. Keysers Kirkehistorie 11. S. 221.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
