Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
1337. Hpvdingemede t Oslo.
for Indbyggerne mindre übekvem Maade. Men de senere Begiven
heder berettige til den Slutning, at man i dette Stykke enten ikke
opnaaede noget tilfredsstillende Resultat, eller at Kongen itte har holdt
de Lofter, han gjorde. Vi see, at Kongen for det forste blev i Norge,
og tilbragte Vinteren der, lige til April 1338. Muligt, at det herved
er lykkets ham at faa den endelige Afgjorelse af Sagen henskudt til
Fremtiden, maaskee til et paatankt Rigsmode i Nidaroos, idet han har
givet gode Lsfter, men mere af et almindeligt og svævende Indhold, end
i sig selv synderligt betryggende, medens han derimod sandsynligviis ved sit
og sin Dronnings belevne Vasen, ved alleslags Fester, og ved Ridoer-
Uonavnelser, der nu ganske vist itte paa mange Aar havde fundet Sted
i Norge, drev det til at sette sig i Mdest hos mange, isar af de Mgre,
og at vinde dem for sig. Blandt dem, der saaledes blev gjorte til Riddere
hvad enten det nu skete ved Kroningen eller alene ved en anden Fest
(Hyldingens Aarsfest?), var da, som allerede navnt, ganske vist lon
Hafthorsson og Ulf Saresssn ’). Derimod blev Sigurd Hafthorsfsn
endnu ikke Ridder, hvad enten han nu endnu var for ung dertil, eller
Kongen havde for meget imod ham som et uroligt Hoved og den egent
lige Ophavsmand til Stemplingerne i 1333. Blandt Geistlighedens
Medlemmer kom Biskop Haakon i sardeles Mest, saavel hos Kongen
som hos Dronningen. Kongens Bekjendtskab havde han maaskee allerede
for gjort som Chorsbroder i Bergen, uden dog rimeligviis at komme i
narmere Forhold til ham ; Dronningen havde han derimod ganske vist aldrig
seet for, men efter alt hvad man kan stjonne, maa han ved sin udenlands
erhvervede Dannelse og behagelige Vasen, forenet med sundt Omdomme
og praktisk Greb paa alleslags Statsforretninger, itte mindre end ved sin
Fromhed og fornuftige kirkelig Iver ganske have vundet Kongeparret,
der viiste ham den storste yndest og Hengivenhed og herefter i de fleste
vigtige Anliggender indhentede hans Naad ’). Dronningen gjorde ham
l) See herom strar ovenfor, S. 206.
’) I een Tin’g lader’det dog til, at Biskop Haakon var forsømmelig, nemlig i
at holde sin Kirke, Christkirken, i god Stand. Vi have nemlig endnu Begyn
delsen af et Brev fra Pave Venedictus Xll. til Erkebiskop Paal og Biskop
Erik i Stavanger, skrevet i Pavens tredie Aar. og som det synes i April el
ler Mal 1337, hvori han flager over, at Biskop Haakon, som efter hvad han af
paalidelige Kilder havde erfaret, hejst uforsvarligt lod Kirken saaledes forfalde,
at ncrsten hele 3aget var cdclagt, og Regnen strsmmede ind, saaat de til Mes
sen forsamlede Folk paa regnfulde Dage ikke kunde finde et Sted, hvor de stod i
Ly for Dryp, ligesom og Klokketaarnet, i sin Tid opfort med stor Bekostning,
nu af Mangel paa behorlg Tcrkning havde lidt saa meget af Regn, at hvis der ej
her ender Brevet, men man kan omtrent tcenke sig hvad der fulgte
efter, og at Paven herved vilde overdrage hine Prcelater at underssge Sagen
Munchs Histone. Anden HoVebafbeling. /. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
