Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252 Magnus Eriksftn.
seet det Hjeblik, da Kongen fik sin anden Ssn. Dette skete omsider, som
det synes, i den anden Halvdeel af Aaret 1340 ’), og om vi ikke allerede
deraf, at denne Ssn blev kaldet Haakon efter Magnus’s Moderfader, turde
stutte, at han var bestemt til Norges Trone, fremgaar dette i alle Fald
deraf, at Kongen strar sendte Ssnnen til Norge for der at opdrages.
Nu skulde vel efter de norske Tronfølgelove altid den eldste Ssn fslge
Faderen paa Tronen, og da Sverige var etslags Valgrige, Norge deri
mod et Arverige, var jo strengt taget ogsaa her Muligheden forhaanden
til, at hiin Successionsorden kunde iagttages, eftersom det stod de Sven
ske frit at vcelge den yngre Ssn til sin Konge. Alligevel maa man
antage, at der herom allerede fra fsrst af ikke har vceret Tale, men at
Bestemmelsen har vceret den, at der nu skulde grundes tvende nye selvstendige
Konge-Linjer, hvorved man fslgelig maatte gjsre Undtagelser fra de be
staaende Successionslove. Og da nu Kong Magnus paa fedrene Side
tilhsrte Sverige, var det ogsaa i sin Orden, at hans eldste Ssn bestem
tes for Sveriges Trone; derfor blev han vel og opkaldt efter Kongens
Fader, med den svenske Nationalhelgen St. Eriks Navn, medens den
anden, allerede fra Fsdselen bestemt til Norges Trone, fik det norske
Kongenavn Haakon og sendtes til Norge. Men denne Udsigt til, at
Rigerne skulde faa hver sin Konge, og maaskee og om fsje Tid hvert
sin serskilte Bestyrelse, har formodentlig bidraget til at berolige Gemyt
terne, idet man dog nu sjnede Enden paa den mislige Tilstand, saa at
endog de Utålmodigere indtil videre slog sig til Ro og ej lod det komme
til voldsommere Udbrud. Ogsaa hermed stod det maastee i Forbindelse,
at Kongen nu flyttede til Vardbcrg og forbeholdt sig Indtægterne af
Haalogaland og Skatlandene til umiddelbar Oppebyrgsel. Han kan maaskee
have givet et forelsbigt Tilsagn om, at hvert Rige med det fsrste skulde faa sin
sceregne Bestyrelse, medens han ledede det Hele fra Vardberg af, midtvejs
i) Naar Kongesønnen Haakon blev fod, ncevnes ligesaa lidet udtrykkeligt, som
nåar hans eldre Broder Erik kom til Verden. Men vi have seet, ovenfor
S. 229, at Erik maa have vlrret fodt i BegPudelsen af 1339, medens Haa
kon endnu ikke var fsdt sidst i Juni 1340, Men da set nu heder hos Olaus
Petri, at der kun var omtrent eet Aar imellem dem, kan Haakon ej vcere fedt
senere end 1340, med mindre man ogsaa antager dette Udsagn, der dog vist
maa grunde sig paa eldre, nu tabte, Notitser, for ugyldigt. Imidlertid be
styrkes den Angivelse, at Haakon var fsd 1340, baade deraf, at han i 1355
tiltraadte Regjeringen som myndig, hvilket ej kan vcere sieet fer hanS fyldte
15de Aar, og at det l det Brev af 15de August 1343, hvori de norske Rigs
raader vedtog at tage Haakon til Konge, heder, at han havde vcrret opdragen
t Norge, hvilket dog ej kunde siges, hvis han ikke havde tilbragt ldetmindste
henved tre Aar i Landet. Da saavel denne Vedtagelse, som Haakons senere
Regjeringstiltrcrdelse regnes fra 15de August, er det ikke usandsynligt, at
benne Dag netop var hans Fødselsdag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
