Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
4340. Planer til Rigernes Adskillelse.
og dog udenfor dem begge, til Forebyggelse af Skinsyge eller Mistanke
om Partiskhed; og hine Indtcegter vilde da for ham blive som en soer
egen Appanage eller etslags Foderaad, medens de sedvanlige Indtægter
ved Fehirdslerne maatte staa under den scrrstilte Regjerings Forvaltning.
Dette vinder saa meget mere i Sandsynlighed, som vi finde, at en saaoan
Foranstaltning nogle Aar senere virkelig fandt Sted. I Haabet om, at
dette med det forste vilde ssee, have de Misfornøjede saaledes siaaet sig
nogenlunde til Taals, medens derimod Kongen, hvis crngstelige Paahol
denhed paa sin Magt og Anseelse er iøjnefaldende, har sogt at holde Ti
den ud i det lcrngste. Den svenske Chronist Ericus Olai fra det fol
gende Aarhundrede, der har saa meget at berette om Kongens slette Lev
net, siger ogsaa om Kongesonnernes Valg til hvert sit Rige, „at nogle
paastod, det ej stele med Kongens og Dronningens Samtykke, men efter
Raadsherrernes, Prcrlaternes og alle Rigets hojbyrdige Mcrnds ligesom
fremtvungne Vilje, da Rygtet om Kongens ryggeslose Levnet Dag for
Dag tiltog" ’). At Kongen og Dronningen ej syntes om det, deri kan
han vistnok have Ret, men Aarsagen ligger altfor tydeligt for Dagen i
de allerede paapegede Misligheder, til at vi behove at gjette paa en saa
urimelig og af Luften greben Bevcrggrund som „Rygtet om Kongens
ryggeslose Liv".
Derimod er det ikke usandsynligt, at Sondringen mellem Rigerne
paa alle Maader befordredes af fremmede Fyrster og Stater, der fryg
tede for, at de forenede Riger vilde blive for mcrgtige, naar de fremde
les bleve samlede og Foreningen fik Fasthed, eller som ventede sig nogen
scrregen Fordeel af Splid mellem Dynastiets egne Medlemmer og dettes
deraf folgende Svekkelse. Her moder os forst og fremst Kongens egen
Svoger, den listige, intriguante Albrecht af Mecklenburg, der maastee
lige fra sit Giftermaal af har begyndt at ncere saadanne Forhaabninger
om at drage Sveriges Krone over til sit Dynasti, som dem, der siden
ved hans rastlose Bestræbelser gik i Opfyldelse, hvorfor det er heel
troligt, at han allerede nu har stillet sig et saadant Maal for Oje
Hans tvetydige Ferd giver visselig Anledning til en saaoan Mistanke.
’) GrlcuS Olai, udg. af Loccen S. 427. Sandsynligviis har Er. Olal her,
som sedvanllgt, kun paa egen Haand videre udfort, hvad Nilmkroniken, der
er hans Hovedkilde, siger. Dens Ord ere: „da hans rad sporde detta har
(neml. hans ryggeslose Liv), da radde de honom swa ofta, at han siulle rad«
vStter darva, han aflade det for intet vatta, och wllle dera rad eisata; sidan
wordo de swH till rude, at de keefte hans soner bade, Erik konung ofwer
Swerike, och Hskon ofwer Norges rike, och singe konungen aff landit der«
swa mycket han siulle sik med nara". Hvad der findes andet vg mere end
dette, er sikkert Er. Olal’s egen Tilsetning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
