- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
306

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

306 Magnus Eriksftn.
lingsmamd, Sysselmccnd eller verdslige Dommere ville hindre de Sager,
der hore under kirkelig Domstol, fra at paakjendes af denne ; naar verds
lige Magthavere forbyde sine Undermcrnd at kjsbslaa med Geistlige; naar
nogen geistlig eller verdslig Styrer sender Snigmordere mod nogen an
den christen Mand, om denne end ikke bliver drcrbt ; om Nogen vover at
forulempe den eller dem, der have afsagt eller tilvejebragt Banns-Dom over
nogen verdslig Hsvding, eller som exeqvere den, eller som ikke ville omgaaes
med Bannsatte; naar nogen under Interdict begraver Liig paa Kirkegaar
den; naar nogen indgaar Egtestab i forbudne Led; naar verdslige Magt
havere tillade eller begunstige Aager; naar nogen slaar, fangster, eller
fordriver en Biskop, og endelig, naar nogen lader holde Gudstjeneste
paa et under Interdict hvilende Sted. Man gjenkjender.her flere af de
Bestemmelser, der Aaret efter indskærpedes paa Provincialconciliet i Ber
gen, og egentlig var alle disse Artikler ifslge Statutcr paa almindelige
Kirkemoder forlcengst fastsatte, men Sammenstillingen for Island torde
dog vise, at man der fandt Indskærpelsen scrrstilt nsdvendig. Endvidere
holdt lon selv Prestemoder og fik her flere til hans Kirkes Gavn sig
tende Bestemmelser vedtagne, hvoriblandt strengt Forbud til Presterne
mod at holde Friller. Da Christkirken i Nidaroos var afbrendt 1328,
stal han baade selv have ydet rigeligt til dens Gjenoprettelse og derhos
faaet endeel samlet fra Andre ’). Hvorledes han og hans Collega, Bi
stop Gyjulf, i Aaret 1334 blev stevnede over til Norge i Anledning af
den pavelige Seraars-Tiende, vel ogsaa for at deeltage i Conciliet, om
det havde voeret muligt, er forhen ncevnt, saavelsom at lon endnu samme
Aar drog over til Norge, men formodentlig kom for seent til Conciliet,
siden han ej ncevnes som Deeltager i dette ; og at Biskop Egil ventede
til det folgende, da han drog afsted i Fslge med Presten SncrulfSum
arlidesssn, der medbragte alt hvad der var samlet fra Hole Vistops
demme, og gjorde Afregning derover med Biskop Haakon i Bergen, me
dens Biskop Egil blev i Throndhjem hos Erkebiskopen, der havde taget
meget venligt imod ham og fritaget ham fra at begive sig personligt til
Bergen. Samme Aar vendte Biskop lon tilbage til Island, efterat han
sandsynligviis paa en eller anden Maade havde affundet sig med Biskop
Haakon angaaende Seraarstienden, da en Qvittering, som Biskop Haa
kon den 27de Juli 1337, udstedte til Biskop lons Fuldmegtig, Sira
Runulf, kun vedkommer Pavehjelpen og Rumastatten for de sidste 8
Aar 2). Der maa og vcrre opstaaet et varmt Venstab mellem begge Bi
i) F!nn lonssens isl. Kirkehistorie, 11. S. 63.
2) Denne Qvlttering, indfert i den bergenske Copibog (Vartholiniana N. 689)
indeholder fplgende: Viskop Haakon, indsat af Petrus Gervasii som pavelig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0324.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free