Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
307
1339. Vifiop lon Halldorsftn af Skaalholt.
stoperne lon og Haakon, at demme efter dennes Breve, og de Tjene
ster, han gjorde ham. Han uddirkede ham endnu samme Aar, formo
dentlig efter hans Anmodning, et Bestyttelsesbrev fra Kongen under den
nes Ophold paa Hovdingrmodet i Oslo og da Nunulf den ftlgende
Sommer reiste tilbage til Island, medgav han denne et sardeles venligt
Brev, hvori han og meldte lon de sidste Nyheder fra Curien, og sendte ham
til Foraring en „skinnende hedensk Vav" og en liden Kasse med Inge
far, beklagende, at han ikke kunde sende ham Viin. Han skrev tillige
om en Islander, Thorarin, der formedelst sin Dygtighed til at skrive og
male Initialer kaldtes Thorarin Pentur og nu havde taget sin Tilflugt
til ham, fordi han paa Kirkegaarden i Vatnsfjorden tre Aar forud var
kommen til at saare en Prest. Biskop Haakon udbad sig Fuldmagt til
at absolvere ham, hvis han ikke allerede havde faaet Absolution, og bad
tillige sin Collega paa Island hjelpe ham til at faa sit Gods igjen, som
Hr. Erik Sveinbjornsson m. fl. forholdt ham .’ et Tegn paa, at disse
kongelige Sysselmands Styrelse maa have varet vilkaarlig nok -). Kort
efter kom Biskop lon atter over til Norge ifolge Erkebiskopens Indkal
delse til det Mode, som dog ikke blev holdt, ledsaget af Runulf, der netop
maa have faaet Tid til at komme hjem, til Island, inden han atter af
rejste. Biskopen kom med et Skib (en Busse), tilhsrenoe Biskop Haa
kon, og var allerede ved Ankomsten til Bergen meget syg, saa at han
indtil videre forblev i Bergen, deels for sin Svagheds Skyld, deels fordi
han endnu haabede at treffe Erkebiskopen der, da man troede, at denne
snart kom derned. Men da dette ikke skete, sendte han Runulf nord til
ham med sin Undskyldning Sygdommen tiltog ud paa Vinteren, han
Collector, erkjender af Biskop lons Fuldmegtig Sira Runulf at have modtaget
Pavehjelpen og Numasiatten for 8 Aar, nemlig 98 Hundreder (cenlnnnrioz)
og 72 Alen Islandsk eller Pakkevadmaal (<lo burellci, Izlencng »ivo
?nkk3vgd!nul nppellittu,-), 13 Hundreder og 52 Alen „Havnar
vaad" (<le burello, Ngsnnrvld nuncunntui), og 40 Alen „Brag
darvaad" burellu
blev fuldkommen godtgjort, at tre Hundreder „Islencha" var forraadnede un
derveis paa Havet. Jfr. ovf. S. 204. Not. 3 og Suhm, XII. 290.
i) See herom ovenfor, S. 213. Den Omstændighed, at Varnadarbrevet, aaben
bart det samme, som findes indfert i Copibogen (Barth. L. 421), omtales i
Biskop Haakons Brev til lon af 14de Juni 1338, vidner endnu om, at hiint
ej kan vcrre fra andet Aar end 1337.
°) Brevet er aftr. i Samll. V. S. 121. Thorarin PeuturS Voldsgjernlng om
tales i de isl. Annaler ved 1335, S. 242. Der haves og et Brev fra Biskop
Haakon til lon, skrevet i 1337, formodentlig kort efter Hjemkomsten fra Oslo,
eller maassee ogsaa strar fer Aftcisen did; det indeholder hovedsageligt en
Anbefaling for Klerken Ravn Thoraldesftn, og Haakon lover at skrive mere
med Runulf. Samll. V. 97.
’) See herom Biskop Haakons Brev formodentlig til Chorsbroderen i NidarooS
Arne Einarsftn af ste Decbr. 1338, Samll. V. 134.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
