Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
413
1320—1345. Haandgangne Mcrnd.
Der ncrvnes lejlighedsviis ogsaa en Mcrngde andre anseede Mcrnd,
Riddere eller Hirdmcrnd, rundtom i Norge, men da deres Familiefor
hold ikke angives, eller ret oplyses, vilde det her vcrre til ingen Nytte
scerstilt at omtale dem. Med temmelig Sikkerhed kan man antage, at
alle, eller de fleste her ovenfor ncrvnte Mcrnd, som ikke havde Ridder
verdigheden, dog idetmindste var Kongens haandgangne Mcrnd eller
Man seer det noksom deraf, at Kongen saa ofte gav
dem sårskilte Hverv, hvilke han ej godt kunde paalegge dem, uden at de
stod i hans Tjeneste, fornemmelig hvor det gjaldt at bilegge Trcrtter
mellem andre Hirdmcrnd indbyrdes, eller anstille forelobige Undersøgelser
om Sagerne, inden disse Trcrtter kom til Paakjendelse. Ligeledes sees
det, at flige Sager mellem dem indbyrdes i Neglen ikke simpelthen ind
stevnedes for Lagmanden eller Lagthinget, men for Hirdstevne, eller,
naar denne kunde haves ved Haanden, for et Par Lagmcrnd i
Forening med andre Hirdmcrnd og hojtstaaende Klerker, der da enten af
gjorde den eller henviiste den til Kongens egen Dom paa Hirdstevne.
Et saadant Privilegium for de haandgangne Mcrnd erkjender ikke Hird
straaen, der vel forudsetter, hvad der ligger i Sagens Natur, at alle
Uenigheder, der opstod mellem vagthavende Hirdmcrnd indbyrdes, skulde
paakjendes af Kongen eller efter dennes Foranstaltning af deres Kamme
rater, men som her ganske vist ikke sigter til Tvistemaal, der kunde reise sig
mellem haandgangne Mcrnd udenfor Tjenesten, og om Sager, der intet
havde med Tjenesten, eller med deres Kammeradforhold at skaffe. Tvert
imod foreskrives det udtrykkeligt i Hirdskraaens Art. 35, „at ved alle de
Sager, som Kongens Mcrnd have at ssge eller verje i Heredet, da stal
der forholdes dermed, hvad enten man soger eller ssges, efter Landets
Love, og dette skulle alle Lagsfcrllerne hjelpe til at overholde ; vil nogen
have mere, end Loven hjemler ham, da skulle de andre stille sig fra ham".
Her gjores der ingen Forstjel, om Sagen verserer mellem haandgangne
Mttnd indbyrdes, eller mellem haandgangne og ikke haandgangne; og vi
have desuden udtrykkeligt seet, hvorledes Kong Haakon alvorligen ssgte
at man samtidigt finder en Svein Vjarnesftn sireven til Hviitheim, hvilfen
faaledes ej skulde kunne have tilhsrt Halldor, da indvendes herimod, at Halldor
og Svein meget godt begge to lunde skrivesig til Hviitheim, idet hver af dem
kunde eje sin Part. som det jo i de Tider var saa almindeligt; dette bestyr
kes endmere deraf, at Navnet „Dukar-Tuun" netop betegner et scereget Tuun,
som Halldor byggede, og som fik Navn efter ham for at adstille det fra de
andre Tuun paa Gaarden.
’) I Brevskaber, affattede paa Latin, kaldes Hirdmcrndene aitid »i-misseii, efter
andre Landes Erempel. Dog er det ikke vist, om heri ogsaa Gester eller
Kertesvende ere iberegnede, eller om kun de egentlige Hirdmcend menes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
