Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414 Magnus Eriksftn.
at afskaffe den Ustik, at Sysselmand, Riddere og andre haandgangne
Mand, naar de havde Sager med dem, de ansaa for ringere end sig,
ikke vilde lystre Stevninger til Lagmand eller Lagthing. Alligevel vise
en Mangde opbevarede Domme og andre Brevskaber, at det i alle Fald
ved Sager mellem haandgangne Mcrnd indbyrdes blev til en fast Regel,
at Kongen skulde forordne egne Dommere, vistnok udelukkende valgte af
af de haandgangne Mands Tal, med Undtagelse af de Geistlige, der
undertiden beskikkedes, og i saa Fald vel altid vare kongelige Embeds
mand. Man kan og godt forståa, hvorledes det kunde komme dertil, thi
alle Retstratter kunde jo lettelig seent eller tidligt antage en saa person
lig Charakteer, at de vare uforenelige med det Kammeradskab, der saa ivrigt
onstedes overholdt mellem Kongsmandene indbyrdes, og det maatte der
for virre saavel dem selv som Kongen magtpaaliggende, snarest muligt,
og ved umiddelbar Indgriben at skaffe Fred til Veje. Man betragtede
vel og de til at paakjende Sagerne beskikkede Mcrnd snarere som Vold
giftsmand, end som Dommere. Hvad Forseelser angaar, som en haand
gangen Mand begik mod andre Thegner, da foreskrev Hirdstraaen selv i
den samme Artikel, at han skulde bode efter Sysselmandens Naad og
Lagmandens Orskurd, eller vcrre selvsagt af Kongens Tjeneste, hvilket
ncermere blev indsterpet af Kong Haakon i hans Forordning af 11te
October 1303’). Men Hirdstraaen tilfojer dog ogsaa selv, at Syssel
manden i flige Tilfalde skulde skriftligt melde de ncermere Omstændig
heder til Kongen, som da siden med gode Mcrnds Raad ncrrmere vilde
afgjsre Sagen og vise den Naade, han fandt passende. Herved maatte
det dog tilfidst komme dertil, at slige Sager ofte afgjordes paa Hirdstevne
eller ved Kongens umiddelbare Foranstaltning, ej at tale om, naar konge
lige Embedsmand anklagedes for deres Embedsforelse, thi da faldt det
af sig selv, at saadanne Klager maatte gaa lige til Kongen og afgjsres
paa Hirdstevne. Men ved alt dette, i Forbindelse med den Skattefrihed,
som de haandgangne Mand nod for et vist Velob Jordegods, og under
Paavirkningen af de i det ovrige Nord-Europa og de narmeste Nabo
lande herskende Anskuelser, befestedes Forestillingen om, at Kongsmandene
udgjorde en egen privilegeret Stand, en formelig Adel eller idetmindste
l) N. gl. 3. 111. S. 66, 67. „Det har ofte vceret klaget for os, at vore haand-
gangne Vlcend ej ville betale sin Gjeld og ej bgde sine Misgjerninger (o. s.
v.); da vi nu ej ville taale dette, skulle alle vide, at hver, som herefter over
bevises om Sligt og ikke raader Vod derpaa, iscer naar han tilsiges af Vter
kesmauben (eller efter en anden Redaction „af Lagmanden eller Sysselman
den"), han sial ucere selvsagt af Hirdlagen, soges som Almuesmamd, have
Seede med dem i alle Sammenkomster, og lidet Haab have om at komme til-
bage til Hirden".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
