Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
418 ’ Magnus Eriksftn.
i det af os nu gjennemgaaede Tidsrum af Kong Magnus’s Regjering
beklcrdte dette Kongslagmands-Gmbede, var fsrst Hr. Guthorm Kol
bjornsson, som det allerede ovenfor er viist, og siden Thrond Krakes
sM. Guthorm var egentlig selvskreven dertil, forsaavidt han ogsaa var
Medlem af den forste Formynderregjering og formodentlig allerede i
denne har overtaget disse Functioner, so,n han nu kun bibeholdt efter
Regjerings-Forandringen. Det kan imidlertid ikke tydeligt sees, om
Guthorm ogsaa beholdt dette Embede, efterat Kongen var bleven myndig ;
sandsynligt er det ikke; men han synes desuden at vcere dvd kort efter, og
har i alle Fald kun indtaget sin gamle Stilling som Lagmand i Tunsberg’).
Thrond KrakessM, der ncrvnes som Gulathings Lagmand allerede i
1316’) og var Bergens Lagmand mellem 1329 og 1332, kom siden
som Fehirde til Throndhjem, hvor vi finde ham i 1338—1312; men
fra 1344 af indtil 1349 finde vi ham i.Oslo, oftere udtrykkeligt betitlet
„Lagmand i Kongsgaarden" eller „Kongens Lagmand" "), og i denne
Egenskab dvmte han endog i fvrste Instans mellem lemtelendingerne og
deres Sysselmand Nikolas Man seer ogsaa, at disse Kongs
lagmcrnd deels fulgte med Kongen og Hirden, deels og paa egen Haand
reiste omkring, formodentlig for at paakjende de rundt om i Landet fal
dende Hirdsager. Saaledes var Hr. Guthorm om Hosten 1324 og
Vaaren 1325 i Bergen med Hosset og paakjendte Sager i Egenskab af
Lagmand i Thrond Krakesson bereiste i 1344 efter
Kongens Bud hele Oslo Fehirdste tilligemed Guthorm Eriksson for at
efterspore de kongelige Rettigheder °), og han fik derhos efter ham, som
det siden stal vises. Syssel i sondre Gudbrandsdalen, uden dog derfor at
opgive Lagmands-Embedet.
Det maa have vm’et en overordentlig Magt, som Kongedommet ved
dette umiddelbare, uindskrænkede Velde over alle de mange rundt om i
Landet spredte haandgangne Mand, der tillige var Kjernen af Bvnderne,
maatte kunne udove. Sysselmcendene vare Pligtige at udfore Kongens
’) Om Hr. Guthorm Kolbjsrnssen ste iscrr Samll. I. S. 160—164. Lagmand
i Kongsgaarden kaldes han udtrykkeligt i Br. fra Bergen af 29de Mai 1325,
Dipl. N. I. 180, Br. af 22de Juni 1325, i Munkelivsbogen S. 156, og i
Vr. fra Oslo af ste Marts 1327 (l>, «, II!. 146), og fra Tunsberg af 15de
Marts 1329 (v. N. I, 201); i det af 1327 faldes han endog „Overlagmand
i Kongsgaarden". See ogsaa her nedenfor S, 430.
’) See Br. fra Bergen af 11te December 1316, I)ipl. N. l. 148.
>) See Vr. fra Oslo af 14de Marts 1346, vipl. IV. IV. 300 („Kongens Lag
mand"), af 20de Februar 1349, I). N. 11. 298 („Lagmand i Kongsgaarden").
4) I)jpl. «. 111. 256. See ovf. S. 373.
’) Nipl. «. 11. 155, I. 180, jvfr. ovf. S. 72.
«) vipl. N. 11. 265.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
