Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1330—1345. Kongens Magt over de haandgangne Mcend. 4IV
Befalinger, de haandgangne Mand til at hjelpe Sysselmandene. Det
synes, som om der ikke dar nogen, noksaa vilkaarlig Befaling, som Kon
gen ikke paa den Maade skulde kunne faa sat i Verk. I en kraftig Kon
ges Haand maatte denne Magt gjore ham til Landets uindskrænkede
Herre. Men Magnus var af en veegcre Natur, og de haandgangne
Mand havde desuden under den lange Formynderstrid vundet en Selv
standighedsfolelse, som bagefter ej saa godt lod sig udrydde, og vi have
derfor feet et Parti af dem gjore ham en Modstand, for hvilken han
om ikke ganske, saa dog tildeels maatte give efter. Imidlertid vedblev
dog de haandgangne Mcends retslige Stilling uforandret, og om der end
fra Tid til anden kunde rore sig hos dem en Selvstandigheds-Aand,
saa var dog Forestillingen om deres Lydighedspligt lige fuldt tilstede og
kunde i Tidens Lob ikke andet end frembringe hos det hele Folk en Wre
frygt for Kongemagten, der i fredelige Tider og under gunstige politiske
» Forhold var rosvardig nok og kunde have de bedste Folger, men som
under det uheldige Sammenstod af saregne Omstændigheder, der senere ram
mede Norge, og som gjorde Kongemagten til et blot og bart Redskab i et
fremmed Aristokraties Haand, stillede det nasten hjelpelost lige over for dette.
Det vilde have varet onsteligt, om man ved Hjelp af de endnu
fra hine Tider overblevne Brevskaber og Documenter havde kunnet op
stille fuldstændige Fortegnelser paa de fornemste kongelige Embedsmand
Sysselmand, Gjaldkerer, Fehirder samt Lagmand i hvert enkelt
af Landets Districter. Thi man vilde deraf bedst kunne see, hvilke Mcend
der til enhver Tid var de hojest betroede fra Kongemagtens Side, og i
hvilke Hcender den stsrste Indflydelse var. Nu lader det sig alene
gjore stykkeviis, og meget mangelagtigt. Men endog kun de ufuldstan
dige Rakker, som saaledes lade sig opstille, yde dog ikke ringe Oplys
ning, og i alle Fald bidrage de til at vise, hvorledes enkelte Personer,
formodentlig deels paa Grund af deres stsrre Brugbarhed, deels for Ind
tægternes Skyld, hyppigt forflyttedes fra det ene Embede til det andet,
og hvorledes overhoved et Embede sjelden beklcedtes lcrnge af een og
samme Mand, det vcere sig nu fordi det var Regjeringens Politik hyp
pigt at verle, eller fordi een og anden Embedsmand faldt i Unaade eller
maatte vige for en anden, der stod i hojere Gunst, eller endelig og fordi
han selv snstede at drage sig ud af det offentlige Liv.
Af Norges fem Fehirdsler var upaatvivlelig Bergens den vigtigste,
forsaavidt, idetmindste lige til henimod ’1340, de kongelige Indtagter ej
alene af Gulathingslagen, men og af Haalogaland med Finmarken og
de vestlige Skatlande dertil Derfor kaldtes ogsaa lon
’) See herom, hvad ovenfor er anftrt, S. 249.
27’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
