Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
434 Magnus Erikssen.
eenskomst om Skylde-Veitslen seer, at Sysselmcendene maa have optraadt
i deres Districter og paa deres Embedsreiser med stort Folge og over
hoved en vis Bram som scrrdeles hoje Embedsmcend og Kongedømmets
Rcprcesentanter. Dette stede vel iscer, naar de tillige vare Riddere, men
det var de og som oftest, og det synes endog at have vceret Regelen, at
enhver Sysselmand, om han ikke allerede forud var Ridder, efter en
vis Tjenestetid, kortere eller lcengere, skulde blive det ’). Saaledes var
det derimod ikke med Lagmandene, af hvilke kun de fcrrreste vare Rid
dere, og deraf kan man slutte, at Lagmands-Verdigheden ansaaes for no
get ringere, end Sysselmandens.
Forovrigt nod hverken Sysselmcendene eller Lagmcendene nogen
egentlig Rang som saadanne, men kun i Forhold til deres Verdighed
inden Hirden. En Ridder, der ikke var Sysselmand eller Lagmand,
havde saaledes altid Fortrinet for enhver saadan Embedsmand, der ej
havde opnaaet Ridderverdigheden. Denne Verdighed nod overhoved, om
muligt, en endnu storre Anseelse end for; ej alene kaldtes Ridderne
Herrer og deres Hustruer Fruer, men deres Dottre fik endog Tillen
„Jomfru" -), hvilken for kun blev Kongens Dettre til Deel. De
haandgangne Mcend som saadanne fik ingen Wrestitel, kun plejede deres
Hustruer at kaldes „Huusfru" eller „Hustru" K. N. ; og i latinske
Breve kaldes de selv, efter udenlandsk Skik, eller Knaper
Hirdmcrnd, ikke Gesterne. Derimod plejede endnu altid de anseede Mcend,
der itt? vare Riddere, eller tilhorte den geistlige Stand, at kaldes Bpn
der, og man brugte endog Tillcrgget „Bonde" som en Hederstitel for
dem, hvad enten de vare Sysselmcrnd eller havde andre Embeder, alde
les saaledes som deres Koner kaldtes Huusfruer. Saaledes see vi Thrond
Krcckesson, medens han var Fehirde, kaldet „Thrond Bonde" -), ligesaa
ville vi finde Erlend Philipsson paa Losne kaldet og kaldende sig selv
saaledes, stjont Indehaver af vigtige Embeder og Medlem af Raadet^).
i) De fleste Sysselmand, vi sinde omtalte, fere nemlig tilsidst Titlen „Ridder".
’) See f. Er, Skiftet paa Hvciall af 1314, hvor Fru Ingebjergs Syster kaldes
Jomfru Inga; ligesaa Bisiop Haatons Breve til Hr, Erling og Bjarne, hvor
dennes Syster kaldes Jomfru.
2) See Brev af 30te lan. 1342. hvor Erkebiskopen overdrager Thrond, dengang
Fehirde, noget Jordegods, formodentlig paa Kronens Vegne. Thrond kaldes
her „Thrond Bonde Krakessen".
>) Om Erlend Philipsftn heder det udtrykkeligt i de isl. Annaler (S. 382), at
han var den meikellgste af „Venderne", fordi han aldrig vilde lade fig gjere
til Ridder. Han kaldes ogsaa „Erlend Bonde". Ligeledes kalder Vissop
Haakon i fit Brev til Kongen af 21de Juli 1340 Ivar Oma, der siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
