- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
435

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

435
1320—1350. Sysselmandenes Anseelse.
Denne Skik vedvarede endnu i hele det 14de Aarhundrede. Om Sys
selmandenes Lensmcrnd var det udtrykkeligt foreskrevet, at de helst skulde
vcrre hjemmehørende i Districlet og ikke velges blandt de haandgangne
Mcrnd, uden at Venderne selv samtykte deri ’). Derfor var det vel
yderst sjelden, at haandgangne Mcrnd dertil brugtes, og naar det stcte,
synes det at have vcerct i de vidtløftigere Districter, hvor Sysselmanden
ikke hyppigt kunde komme, og hvor det ogsaa gjaldt at have En i hans
Sted, der ganske kunde repræsentere ham; men i saadanne Tilfelde sy
nes Lensmanden at vcrre bleven kaldt „Ombudsmand", f. Ex. i Ski
dusyssel, under Hr. Ivar Agmundsssn, hvor den foromtalte Bjsrgulf
paa Mcrrdin kaldes hans Ombudsmand, maastee fordi Titlen „Lensmand"
ansaaes for ringe for en haandgangrn Mand, der selv kunde vente at
blive Sysselmand 2).
39, Kongens Indtcegtcr og deres Forringelse. Hans Bestræbelser for at
raade Bod herpaa i begge Riger. Misfornsjclse derover.
Størrelsen af Kongens Indtægter i Norge paa denne Tid lader
sig vel neppe engang tilncrrmelsesviis bestemme, men det kan ikke stjon
nes andet, end at de, hvis de kun ordentligt opkrævedes og indkom,
vilde kunne have vceret meget betydelige. For det fsrste var der de
egentlige Skatter, nemlig Ledingen af Kyst-Landskaberne og Vis-Oren
af Indlands-Districterne, saavelsom hvad der indkom fra Skatlandene.
For det andet maalte Landskylden af det overordentligt store Krongods
endnu udgjore store Summer. For det tredie kan Sagefaldet, iscrr de
temmelig hyppige Confiscationer, ej have indbragt saa lidet, og endelig
begyndte nu vel ogsaa Tolden at kaste noget af sig. Men vi have al
lerede i det foregaaende seet, at der med Hensyn til de kongelige Ind
tægter havde fundet mange Misligheder Sted. Under Hertugindens og
Raadets korte Herredomme var ej alene hele den under Kong Haakon
samlede Beholdning forodet, men ogsaa Gjeldsforpligtelser indgangne,
som senere vist have maattet efterkommes. Endnu i Begyndelsen
af Drottsetens Regjering synes det, som om Hertuginden har segt paa
blev Ridder, „Ivar Vonde", ligcsaa den foromtalte Helge Ivarsftn Last.
(Samll. V. 152).
i) Se? ovenf. IV. 2. S. 269 (Norg. gl. L. 111. S. 21, 30). Bestemmelserne
gjentages siden af Kung Haakon V. den yngre i hans Netterbot for øster-
dalene.
’) Hans Ssn Aaste blev idetmindste Sysselmand, som man kan see af Brevene
I?de lan. og 23de August 1354, v. U. 1. 339. 341.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0453.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free