Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
437
1320—1350. Kronindtcegternes Forringelse.
uregjerlige og var iscer under Formynderregjcringcn blevne saa farlige
for god Orden og almindelig Landefred, at Kongen, som vi have seet,
kort efter sit Giftcrmaal paa Raadsmodet i Skeninge maatte faa ind
skrænket hine Folgers Storrelse og faa bestemt det hojcste Antal Folk,
hvormed Enhver efter sin Nang kunde omgive sig i Fredstid, naar han
rejste gjennem Landet ’). Meningen var nu vistnok ikke hermed, at For
pligtelsen for Enhver til at holde Folk i Krigstid ogsaa skulde vcrre
mindre, men det ligger i Sagens Natur, at de Krigsfolk, der ikke hav
des bestandigt ved Haanden, ej saa let kunde skaffes frem i en Hån
devending, naar Krig udbrod, og om de end kunde skaffes, saa vilde de
dog vcere ganske uovede, og derfor ikke af nogen videre Nytte. Folgen
af hiin Bestemmelse, naar den efterlevedes, maatte altsaa blive den, at
Stormandenes Forpligtelser bleve indskrænkede, medens den Rettighed,
hvorpaa de hvilede, Skattefriheden, ligefuldi vedblev. Tette var gan
ske fordeelagtigt og behageligt for Stormandene, saa lcrnge man lod
deres Skattefrihed uantastet, thi desto mindre behovede de at anvende af
deres skattefrie Indtcrgter. Og disse sogte de ogsaa stadigt at forsge
ved ideligt at tilhobe sig mere og mere Skattegods, for hvilket de lige
ledes gjorde Paastand paa Skattefrihed. Geistligheden, hvis Friheder
nu ogsaa stadigt var i Tiltagende, efterfulgte Adelens Grempel. Herved
bleve folgelig Kronens directe Indtægter uafladeligt mindre og mindre,
medens derimod de Udredster, der skulde fordeles paa de overblevne
Skattepligtige i hvert Hered eller Skibslag, kom til at hvile faa meget
tungere paa det forringede Antal af disse, at mange af dem enten
maatte gaa fra Gaard og Grund eller give sig som Lejglendinger un
der de Skattefrie Tillod nu end ikke de bestaaende Love og Forhold
i Norge Stormcendene og Geistligheden der at drive dette Uvcesen saa
vidt, er det dog klart nok, at de ssgte at gjore hvad de kunde for at
opnaa lignende Fordele, og at Kongens Indtcrgter ej vare hvad de
kunde og burde, vcere. Vi see ham derfor altid i Pengemangel. Under
Formynderregjeringen havde man faaet en ojeblikkelig, velkommen Hjelp
i den halve Seraarstiende, hvoraf vel kun den mindste Deel anvendtes
efter Bestemmelsen. Men saa kom Udbetalingerne til Skaanes Indlos
ning, hvilke vel egentlig skulde gaa af Sveriges Midler, men som dog,
naar heller ikke disse strakte til, maatte hvile paa ham som en personlig
Forpligtelse. De Misfornojedes Opstand maa have voldt ham stort
Pengetab, isccr da Sigurd Hafthorsson satte sig i Besiddelse af Akers
>) See ovf. S. 189, 190.
-) See herom ovenfor S. 184. Jfr. Skildringen i Styffe’s Bidrag S. XII, XIII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
