Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438 Magnus Grikssen.
huus og derfor vel og tilegnede sig hvad der forefandtes i Fehirdsten ;
han havde Medgiftssummen at udbetale til sin Syster; hans Giftermaal
og Kroning krcrvede Penge, end mere hans Krig med Danmark og
Stcederne ; muligt og, at Hofholdningen, som senere Forfattere have
paastaaet, var noget odsel, og at Dronningen her iscrr var den
Vist er det, at hans Pengemangel var ham heel trykkende, og at det
nok var sandt, hvad han yttrede i sin Proclamation af 1336, at han
kun havde den mindste Deel af „Kronindtoegterne tilbage til sit Ophold.
(See ovf. S. 108). Det var derfor naturligt, at han i Længden ej
kunde lade Sagerne gaa, som de gik, men maatte gjore alvorlige og kraf
tige Foranstaltninger for at skaffe Kronen de Indtægter i begge Lande
tilbage, som i Tidens Lob vare den frakomne, og at hindre, at Skat
tegods fremdeles gik oder ide Skattefries Hcrnder. Han forbod saale
des Adelen at kjobe mere Skattegods og befalede, at alt saadant Gods,
som fra at virre skattepligtigt var blevet skattefrit, skulde optegnes og
Indtægterne deraf beslaglegges, indtil man havde faaet oplyst, hvorledes
det var kommet i de Skattefries Hcrnder, og om de virkelig kunde gjsre
Rostjeneste deraf. Ogsaa med Hensyn til Kirkegodset synes lignende
Foranstaltninger at have vcrret trufne. De forste Spor af disse For
anstaltninger, der naturligviis maatte vcrre de Skattefrie meget imod,
finde vi allerede strar efter hans Eriksgata, stjont han endog ved denne
havde maattet give alle sine Raadgivere og Riddere det udstrakte Tilsagn
om Skattefrihed, som vi allerede have seet (S. 184). Thi det var
endog umiddelbart efter Hjemkomsten fra denne Eriksgata, at han lod
hiint sammesteds omtalte Forbud udgaa til Uppsalas næringsdrivende
Borgere mod at unddrage sig deres Skattepligt under Paaskud af, at de
beboede Frelsegods. Han hentydede siden til lignende Unddragelser af
Frelsemcendene i hiin nysnævnte Proclamation af 29de Decbr. 1336
(s. o. S. 198), hvori han beklagede, at han maatte tynge Folket med
Skatter formedelst Formynderregjeringens uforsvarlige Odslen med Kron
indtcegterne, og at Tyngden for meget havde ligget paa ham selv og Almuen,
men derimod vcrret altfor lidet baaren af dem, der havde modtaget
Indtægterne selv. Efter 1340 lader det til at han har forsogt at rykke sit
Maal ncrrmere, eftersom man da finder, at Fortegnelser paa senere er
hvervet Kirkegods ere optagne, i, hvilke det udtrykkeligt anfores, om det er
i) Det er flet ikke usandsynligt, at Dronningen ej var nogen god Huusholdcr,
og at Magnus var en fejelig og liberal Egtemand med Hensyn til hendes
gfonomisie Forhold, erfarer man af flere Omstændigheder, f. Er. de Breve,
hvori han tilftaar hende visse aarlige Indtcrgter af Skaane (s. nedenfor),
men udtrykkelige samtidige Vidnesbyrd om hendes ødselhed findes ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
