Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448 Magnus Eriksson.
til Telge og videre til Stockholm’); var lamger udpaaAaret i Smaa
land, derpaa atter i Halland og tilbragte Julen sandsynligviis i Ljod
huus"), hvor han endnu opholdt sig omkring den Iste Februar 1346, idet
han her, som vi ville see, holdt et Raadsmsde, og paa hiin Dag
ligeledes anviste sin Dronning en aarlig Indtcrgt af Skansrs Mar
ked og befalede sin Foged fortrinsvis at udbetale hende denne Sum,
forend han udredede Penge til nogen andenø). Saaledes var det
saa langt fra, at Kongen i dette Aar tog noget lamgere Ophold i
Norge, at det endog er tvivlsomt, hvorvidt han betraadte norsk Grund.
Det er muligt, at han har gjort hiin besynderlige Skyndereise til lemte
land, og det er heller ikke usandsynligt, at han har opholdt sig nogle saa
Dage om Sommeren paa Baagahuus; men det er det Hele. Den af ham
saa bestemt foregivne Hensigt at bessge Norge for at „reformere Niget og
trsste Indbyggerne", kom ej i 1345 til Udfsrelse. Men imidlertid synes
Regjeringsforretningerne der nu at have vceret i bedre Gang, siden Cant
steren var udncevnt og Gxpeditioner kunde ssee uden Kongens Ncervcrrelse.
Man skulde have ventet, at ogsaa en Drottsete var bleven indsat, men dertil
findes ikke fjerneste Antydning. En Afdeling afNaadsherrerne maa for
modentlig i Forening med Cantsleren have fsrt et Slags Regjering ’fra
Oslo eller Baagahuus, og usandsynligt er det ej, at Forscrdet i denne
har vceret betroet Hr. Ivar Agmundsssn, der sidst havde vceret Drottsete,
og hvis Stilling betragtedes som saameget overordnet de svrige Raads
herrers, at vi endog ej lcenge efter finde ham ncrvnt foran Cantsieren
der dog ifslge Anordningen af 1300 skulde have Barons Rang, og som
selv altid ncevnes forud for alle andre Riddere.
At Kong Magnus paa denne Maade ogsaa i Norge overdrog sin
’) Dom fra Skeninge 3dle Juli, o. Bv. 3964, Vrev fra Telge 40de Juli,
3966, fra Stockholm 29de Juli, 3974, 3975.
2) Brev fra Kalmar 29de August, fra Vegsjo 28de September, 0. Bv. 3991,
3999.
’) Vrev fra Ljodhuus 30te Dccbr. 1345, I). Bv. 4028. ,
vipl. Bv. 4030.
’) Nemlig i den ovenomtalte Dom, vedkommende Hafthorsftnnernes Ret til
Borgesyssel, af 12te Januar 1347, vipl. ?f. I. 303. I det store Frihedsbrev
for Mariekirkens Geistlige af 22de Juni 4300 (vipl. Norv. l. 92), staar der
udtrykkeligt, at Provsten skulde have Lendermands Ret. Altsaa maa Hr<
Ivar Agmundsssn, naar han ncevnes foran Cantsleren, idetmlndste for øje
blikket have haft Rang over ham, og dette kan neppe forklares paa anden
Maade, end at han tillige har vceret etslags kongelig Statholder. Af denne
Grund er det maaffee og, at han stundom har ladet Skldusyssel bestyre ved
formelige Ombudsmcend eller Vice-Sysselmcend, ikke ved Lensmcend, see
ovenfor S. 435.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
