Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
449
1345. Rigsseglet betroet Cantfleren < Kongens Fravcrr.
kongelige Rettighed til andre, skete neppe saa ganske med hans gode
Vilje, og iscrr har det vel faldet ham tungt at give Slip paa Stor
seglet, hvilket vi altid have seet ham med en vis crngstelig Skinsyge at
bevare og hejst nodigt at ville give fra sig. Man maa derfor slutte, at
han heri alene har givet efter for alvorlige Forestillinger af Rigets
Store, eller dem af disse, til hvis Raad han iscrr plejede at lytte, og
for Trykket af det almindelige Folke-Onske, hvis Skuffelse ellers kunde
have ledet til nye Uroligheder. - Der findes ogsaa Spor til, at han
idetmindste een Gang kort efter tilbagekaldte Foranstaltningen, men dog
maatte bekvemme sig til atter at lade den trede i Kraft. Hans Stil
ling kunde saaledes i intet af Rigerne vcere ret behagelig, og man kan
let forståa, at han maaskee endog med Lcengsel har imodeseet, at den
sidste Fredsslutning med Rusland, der formodentlig, som de forrige,
kun var indgaaet paa ti Aar’), skulde love ud, for at han kunde faa
Anledning til at gjore et Krigstog imod dem og saaledes baade skaffe
Stormandene i begge Riger andet at tcenke paa, end at raadstaa om
yderligere Indskrænkninger af Kongemagten, og tillige faa Lejlighed til
felv at binde Anseelse og maastee Krigsbytte og Udvidelse af sit Herre
domme, medens han tillige derved steeg i Kirkens Gunst og kunde
fremdeles gjsre Regning paa dens Hjelp, idet nemlig disse Krige mod
Rusland endnu altid betragtedes som hellige Krige, til de troende Christ
el Vi maa nemlig her berigtige en Fejl, der ovenfor, S. 233 og 246, er ind
løben med Hensyn til Angivelsen af Aarstallet for Fredsslutningen med Rus
land i det byzantinske Aar 6847, idet den nemlig er henfort til 1339, iste
detfor til 1338. Det er forhen (S. 212 Note 1) viift, hvorledes Omsætnin
gen af Aarstal efter den byzantinske Wra til Tidsregningen efter Chrifti
Fodsel sial stee, nemlig saaledes, at Ehristi Fsdselsaar antages at falde i det
byzantinske Aar 5509, der begyndte med Iste September ncrst forud og slut
tede med 31te August Aar 1. Altsaa begynder byz. Aar 6845 med Iste
Septbr. 1336, 6846 med Iste Septbr, 1337, 684? med Iste Sevtbr. 1338,
og 6848 med Iste Septbr. 1339. Da nu Fredsslutningen, ide russisse An
naler, henftres til Begyndelsen af 6847 og Dateringen, Mandag fpr lomf.
Marice Fodsel, altsaa i September, bliver Aarstallet her saaledes 1338, ikke
1339, og Dagen den ?de September. Dette passer ogsaa maaskee endnu be
dre med hvad man veed om Kongens Opholdssteder, end 1339, thi det sees
af Beretningen om de misfornøjede Høvdingers Sammentræde i, Tunsberg
sidst i August og forst i Sept. 1338, og Bjarne Erlingssen samt Gunnar
Hviits Sendelse til ham, at han netop paa den Tid opholdt sig paa Baa
gahuus, eller Lindholmen (maaskee og i Ljodhuus), forend han tiltraadte Til
bagereisen til det sstlige Sverige (s. o. S. 224), og enten Lindholmen eller
Ljodhuns maa vcere meent med de russiske Annalers Ludovlt som Stedet,
hvor Freden sluttedes. Grunden til Fejltagelsen var den. at 1339 anfsrtes
som Aaret i de tidligere Afhandlinger i dette Emne, ste Kgl, Vitterhets
Historie og Antiq. Acad. Handl. 2Nde D. S. 188.
Munchs Historie. Anden Hovedafdeling, i. 29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
