Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
461
1346, 1347. Knut Potses Sonner i Sendrehalland.
der ikke kunde onste, at et saa fast Punkt, som Mede Overgangen over
Gthra-Aa til Nordre-Halland, skulde vcrre i hans Halvbrodres Hcrn-
Skade, at vi vide saa lidet om denne vigtige Sag, saavclsom
om Kongens Moder, Hertuginde Ingeborgs Stilling, efterat Sonnerne
havde naaet Myndigheds-Alderen. Hun kaldte sig endnu i samme Aar
og fremdeles „Hertuginde i Sverige, Halland og Samso" -), og har for
modentlig mestendcels opholdt sig der i Egnen, for hvilken ogsaa Kong
Magnus maa have haft en vis Forkærlighed, siden han lod sine i en
spcrd Alder afdode Born begrave ved Aas Kloster i Nordre-Halland
og tillagde det Indtcegter og fordeelagtiae Privilegiers.
Kong Valdemar anvendte de erholdte Penge og den nys erhvervede
Fredstilstand paa en heel besynderlig Maade, idet han, maastee for at
opfylde et Lofte (han havde maastee endog taget Korset), endnu i De
cember Maaned samme Aar drog over Lubeck til Marienburg, i Folge
med Hertug Erik den yngre as Saxen, og en heel Deel Adelsmand,
forst, som det heed, for at stride mod Littauerne, og siden, da der for
Ojeblikket ikke var nogen Krig med dette Folk, videre lige til Jerusalem,
uden engang at indhente pavelig Tilladelse dertil, hvilket i hine Tider var
nodvendigt, da man ellers blev sat i Vann. Han forrettede sin Andagt
ved den hellige Grav og blev her slaaet til Ridder af Hertug Erik,
hvorefter han igjen slog flere af sit Folge til Riddere. Han var hjemme
i Danmark igjen allerede ved St. Hansdags-Tider 1347 og sogte strar
ved Curien om Absolution for sig og sit Folge, „da de havde foretaget
Reisen alene af Fromhed, og ej af Foragt for de hellige Nogler".
Paven bevilgede ham strar (11te September 1347), hvad han forlangte.
og overdrog Biskopen af Roeskilde at meddele Det
i) Beretningen om Falkenbergs Nedbrydelse findes i det med 1415 sinttende
Chronicon, Bcr. li. 0. I. 387, Bcr. K. Bv. I. 58. Huitfeldt (S. 493) har
den besynderlige Fortælling, at det siete ved „Hertug Erik i Sverige, der
fortykte, at Hr. Bent Algutsson skulde det indehave". Dette er en fuldkommen
Anachronisme. At Throtte Peterssen forflyttedes til Vardberg sees as Brev
lBde Juni 1349, Orig. i det svenske NigSarchiu. Falkenberg ligger vel
paa den uordlige Vred af Ethra, men regnedes dog til Ssnderhalland, som
man seer deraf, at Slgvid Ribbing var Hgvedsmand der. Maastee har dens
Beliggenhed givet Anledning til Tvist om, hvem det skulde tilhere, og Stri
den er bleven afgjort derved, at Befæstningerne raseredes.
’) Brev af 10de December 1346, vipl. N. I. 300.
>) Dette vil sees af hans strar nedenfor omtalte Anftguing til Paven.
) Der har vceret megen Strid om Aaret, naar denne Reise fandt Sted, fee
Suhm, XIII. S. 127, fg., men at 134? er det rette Aar, sijsnnes deels af
de forskjellige, nu bekjendte Breve, der vise, at Valdemar hverken i 1345 eller
46 (til hvilke Aar enkelte henfsre Reisen) var saa lcrnge borte fra Norden,
at han i den Tid kunde have vceret i Jerusalem, deels af det pavelige Abso-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
