Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Magnus Eriksson.
var maastee dette, der stod Kong Magnus for Hovedet, da ogsaa han om
trent paa samme Tid sFgte Paven om at maatte drage til den hellige
Grav eller sende hundrede Mand paa sin Bekostning. Hermed forenede
han dog maastee ogsaa en Handelsspeculation, thi han ssgte ved samme
Lejlighed om uden Grcommunications, Suspensions eller Interdicts Straf
at maatte sende Falke til Sultanen af Babylon (Cairo) og andre Lande,
ikke til Foraring, som i gamle Dage, men til Salg, for om muligt
derved at kunne faa betalt noget af den Gjeld, der saa haardt trykkede
ham, „isar formedelst den flette Forvaltning af Landet i hans Barn
dom, og de Forpligtelser, Bestyrerne i den Tid havde paabyrdet ham".
Paven tillod ham det, saa ofte han vilde, i en Tid af sem Aar, naar
der kun ej ved samme Lejlighed bragtes Sager til Hedningerne, der kunde
anvendes til christne’Folks Skades. Det synes ikke saa urimeligt, at
Kongen kan have afsendt disse Falke med de selvsamme Mand, der drog
i Pilegrimsferd paa hans Vegne. Men en Mangde Falke maa det have
virret, eller og maa de have varet umaadeligt betalte, hvis det virkelig
skulde lonne sig at sende dem saa lang Vej for at selge dem. TA er
af det Foregaaende bekjendt, at alle lagthsge og Falke i Norge alene
tiltMte Kongen og Erkebiskopen, og vi erfare af Viskop Haakons Vrev
verling, at der ved Fehirdsten i Bergen altid havdes et Formad af dem ;
paa den Tid laa der en ung Skotlander i Bergen, sandsynligviis af
sendt af Kong David selv, for at skaffe Falkes, og slige Sendebud ind
lutionsbrev, dateret Avignon teniu i6, Bept. linn. 6. (d. e. 11te September
1347), Olement. VI. »nn. 6, l!b. 2. ep. 770, lal. 253. Man har
og endnu den Supplicationsrolle, hvorl Valdemar blandt meget andet ogsaa
ssger om denne Absolution, og som Paven under eet bifaldt nysanforte Dag
6upp!ic. element. Vl. ni,n. 6. purt. 2. fol, 83). Valdemar var
endnu i Marienburg den 13de Februar 134? og udstedte Qvittering for ste
Afdrag paa Købesummen for Estland (Nnnnm. Livon. gnt, l!I. 63), men den
26de var han reist vibere, thi da qvitterede Ridder Frederik vort Lochen for
6te Afdrag i hans Navn (sammesteds S. 69), og vi hsre ej mere til Kong
Valdemar, forend vl den 24 lunl finde ham i København (Suhm Xlll. 173).
>) Brevet, der meddeler Bevilgningen, findes i Qem. VI. eommun.
nnn. VI. !ib, 4. lul. 111. ep. 200.
°) I fit Brev til Kongen af 3die November 1337 (Samll. V. 108) skrev Biskop
Haakon: „Vi beder Eder ej at tage det ilde op, at vi underrette Eder om
den skotske Sven, der fulgte nred os og havde Brev fra Eder paa, at Fehir
den skulde affinde ham en hvid Terciel ; han fik dog ingen, fordi der, som vi
hsrte, hverken fandtes nogen hvid eller gran: nu staar det til Eders Naade
at bestemme, hvad der videre skal skee i denne Sag; vi saa dog gjerne for
Eders Skyld, at han heller maatte blive affundet med en hvid Formeel, om
den end var daarlig, eller saa mange graae, som dertil svarede, fremfor at
han noget øjeblik siulde sige, at han havde lcrnge ventet for tilsidst intet at
faa". Om det samme Anliggende strev Biskopen samme Dag til Bjarne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
