Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
487
1348. Kongens ferfie Krigstog til Rusland.
mod at bruge fremmede Tropper, og med Vished veed man intet der
om. Naar der tillige fortælles, at Grev Henrik af Holsten deeltog med
Kongen i Toget, da er dette endog aldeles urigtigt, thi Grev Henrik
var under hele Krigen i 1348 paa ganske andre Kanter Det vil i
det folgende vises, at Beretningen om Tydskernes Anvendelse i Krigen,
hvis den ikke er aldeles greben ud af Lusten, maastee istrr grunder sig der
paa, at de tydske Riddere og Herrer i Estland maastee deeltog i det andet
Felttog 1351, ligesom vi strar nedenfor ville see, at de allerede samtidigt
med Kong Magnus’s forste Tog gjorde en Diversion fra sin Kant mod
Plestov, hvilket maastee kan have vnrct aftalt, da Sendebud fra Estland
strax for Kongens Afreise var i Stockholm og der fik hans Bekræftelse
(29de Maj) paa det Forsittringsbrev, som Kong Christopher d. 2den i
sin Tid havde givet-dem’-). Overhovedet synes det, som om Riimkrv
nikens Skildring mere sigter til det andet Tog i 1351, end til det
forsteg. "For sin Afreise indsatte Kongen Fru Birgittas egen Broder,
i) Grev Henrik af Holsten var den 22de Juli 1348, da Kong Magnus laa for
Noteborg, Paa Nedbe-Gaard i Ejceland, see nedenfor S. 493, Note 4, og 220e
Septbr. 1348 paa Vckel (paa Fyn), Lub. Urt. V. No. 910. Da Riimkro
niken udtrykkeligt siger, at ban var med paa Toget, tor man ikke reentud
benegte det, men det maa da have vcrret paa Kongens andet Tog, i 1350—
51, saaledes som det nedenfor ncrrmere stal omhanoles.
See Grams „Forbedringer", Khavnste Selskabs Skrivter, IV. S. 47.
3) Der er faa Begivenheder i Sveriges Historie, som er blevet mere mishand
lede af senere (Zhronister og nyere Historieskrivere, end denne Krig med Rus
land. Lige fra Ericus Olai af har man nemlig lagt RiimkronikenS uveder
heftige Beretning til Grund her, som ellers ved Fremstillingen af Kong
Magnus’s Historie. Uagtet det nok er muligt, at Niimkronil’ens Beretning,
nedskreven mange Aar senere, kan indeholde enkelte Omstændigheder fra Kon
gens forste Tog, f. Er. om de undertvungne Indbyggeres Daab, saa vi!
man dog, naar man ncermere gjennemgaar den, (vi ville i det Folgende torte
ligen meddele den,) see, at den i fin Heelhed ikke passer paa Toget i 1348,
saaledes som det fortcelles i de paalideligfte Kilder, og at den derfor maa
gjelde Kongens andet Tog. Den væsentligste Forsijel er, at Riimlronileu
lader Magnus blive belejret af Russerne og komme i Nod, medens de sam
tidige Beretninger om Toget i 1348 tuertimod lade ham sejre og indtage
Noteborg. Disse Beretninger, ssjont fra mange forskjellige Hold, ere dog saa
merkelig! samstemmende, at man ikke et Oieblik kan tvivle om deres Rigtig
hed. Den vigtigste og fuldstcendigste er n) den i de russiske Annaler for 6856
(1347—48), som vi ovenfor iscer have fulgt. (Suomi f. 1848 S. 96—100).
De sige udtrykkeligt, at Novgoroderne sende sine Tropper mod Kongen den
24de Juni, at Magnus indtog Noteborg den 6te August, at Novgoroderne
strar efter hans Bortgang begyndte Belejringen d. 15de August og indtog
Borgen den 24de Febr. i det folgende Aar. Derna-st folger K) DetmarS
lubeckste Kronike sS. 270), der fortcrller, at Kongen tiltraadte sit Tog efter
Pints (Bde Juni) 1348, begyndte at belejre Pekenfaari (det finske Navn paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
