Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
494 Magnus Eriksson.
op. Med Magt lod sig intet udrette, men desto mere ved List, og for
det forste synes det, som om han ved alskens venskabelige Tilnærmelser
har sogt at faa Kong Magnus i sine Garn og lokke ham til en God
troendhed og Tillid, som han senere kunde benytte til sin Fordeel. Vi
have saaledes allerede seet den Tilncermelse , som fandt Sted imel
lem dem saavel umiddelbart for, som strax efter Kong Valdemars
lorsalaferd, og det imellem dem indledede Svogerskab. Nu havde Val
demar desuden en smegen Grund til at snakke godt for Magnus og
sittre sig Fred fra hans Side Valdemars Svoger, Markgrev Lud
vig af Brandenburg, stod i denne Tid i Fare for at miste hele sit
Markgrevskab. Den Strid, som i Tydstland allerede lcenge havde her
sket mellem det bayerske og luxemburgske Huus, varede fremdeles ved,
ogsaa efter Keiser Ludvigs Tod. Karl afLuxemburg, der allerede var op
hojet til Kongeverdigheden, greb med Glcede Lejligheden til at gjore Kei
ser Ludvigs Son, Markgrev Ludvig, Skade, idet han anerkjendte og
understøttede den saakaldte falske Valdemar, formodentlig en Bedrager,
der udgav sig for den sidste Markgreve af den gamle anhaltste Stamme,
der allerede siden 1319 havde troet vcrret dod. Kong Magnus’s Svo
ger, Albrecht af Mecklenburg, som saa, at der ved denne Rore var no
get at vinde, tog tilligemed Hertug Barnim af Stettin, Fyrste af Ru
gen, Parti for den falske Valdemar og hostede ogsaa strax Lon derfor,
idet Kong Karl d. 4de ophoiede Albrecht tilligemed hans Broder Johan fra
Undcrvasaller under Brandenburg til umiddelbare Rigsfyrster af Mecklenburg
med Hertugs-Titel. Men desforuden forlenede han Barnim med Rugen,
uagtet dette var et dansk Lehn, og der paastaaes ogsaa, at Albrecht paa
samme Maade forlenedes med Rostock, der ligeledes stod under dansk
Lehnshojhed. Kong Valdemar, som allerede ikke godt kunde see paa, at
Juli 1348 (Huitfeld 496-498, Schl. Holst, l. Urkund. li. S. 212. Kong
Valdemar havde klogt benyttet sig af en Fejde mellem Grev Henrik og den
mcrgtige holstenske Adelsmand Hcnneke Hummersbuttel paa Borgen Stege ved
Oldesloe, idet han nemlig fsrft gjorde Forftg Paa at undsette Borgen, som
Henrik belejrede formedelst al den Skade, dens Indehaver tilftjede Borgeres
og Venders fredelige Virksomhed, siden, da Forsoget mislykkedes, tilkjobte sig
Borgen for 5000 Mk. S. Da fandt Henrik det raadeligst at indgaa hiin
Overenskomst med ham, hvorved han mod at faa Stege afqvittcde hlne
5000 Mark af de 41000, hvorfor Fyn stod pantsat; 5000 skulde Kongen be
tale i Afdrag; desforuden siulde han overdrage Greverne Jordegods < Holsten af
5000 Mks. aarlig Indicegt. Derfor siulde han faa Nyborg med Halvdelen
af Fyn, og med Hensyn til Indlosningen af den anden Deel opstilledes
de nøjagtigste Betingelser.
>) Om det folgende see iscer Grams Forbedringer, S. 56-66, Steuzel, Gesch.
Preussens l. 120. Dahlmann, Gesch. Danemarks I. 498, 499.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
