Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
495
1349. Kong Magnus’s Sammenkomst med Danekongen.
man berovede Ludvig sine Besiddelse, maatte i denne Krcrnkelse af hans egen
Lehnshojhed finde sig dobbelt opfordret til at gribe til Vaaben for Svo
geren. Men da Albrecht af Mecklenburg tillige var en Svoger og
Forbundsfælle af Kong Magnus, havde han nok Grund til at befrygte
Fjendtligheder fra den Kant, hvis han ikke beroligede Magnus eller sittrede
sig hans Neutralitet, forinden han drog over til Tydstland. Dette har
da vel vcrret hans Hovedhensigt med denne Sammenkomst, som han, og
ikke Magnus, maa have ssgt, siden Valdemar begav sig over til denne, ikke
omvendt. Og saa meget seer man af de paafolgende Begivenheder, at
han maa have opnaaet sin Hensigt, thi Magnus holdt sig stille og uvirk
som, hvad Midler nu den kloge Valdemar kan have anvendt, enten han
smigrede Magnus’s Forfengelighed ved at forespejle ham, hvad der
og siden skete, at han skulde blive valgt til Voldgiftsmand ved Bileggelse
af Striden, eller at han med tilsyneladende villigt Ore har hort paa de
Beklagelser, Kong Magnus vist allerede nu har ladet falde over de sven
ske Stormcrnds mere og mere tiltagende Gjenstridighcd, og tilbudt ham
sin Hjelp mod dem, hvis han i Tidens Lob skulde komme til at behove
den. Hojst rimeligt kan det da vcrre, at Valdemar allerede nu
har folt sig for hos Magnus med Hensyn til Skaane, om hvis Gjen
erhvervelse han ikke mere end et Aar derefter, som vi ville see, sluttede et
Forbund med sin forrige Fjende Hertug Albrecht, der, om muligt, spil
lede et endnu mere falsk Spil mod sin Svoger, end Valdemar, og for hvem
endog Fru Birgitta paa det eftertrykkeligste havde advaret Kong Magnus
Efter en yngre Beretning, der dog alene kan voere grundet paa et lost
Sagn, stal Valdemar ved denne eller en anden Samtale med Magnus have
bedet om at maatte faa dennes Adkomstbreve til Skaane at see, og der
paa, da Magnus var godtroende nok til at give ham dem, strar have
holdt Vorseglene til Ilden og smeltet dem, saa at Brevene derved bleve
ugyldige 2). Dette klinger vistnok altfor usandsynligt, til at man kan
antage det for andet end en Afspejling af Mcengdens Forestillinger om Val
’) Se St, Birgittas „Keveilttiono«-’ VII. 17. Her fraraader Ehristus gjennem
Fru Birgittas Mund Kongen at holde sig til Ven med „en stor fremmed Herre"
og fore ham ind i sit Rige, da det var en listig Rcrv, som, hvis han bare
fik en liden Deel af Landet, ei vilde hvile, forend han fik mere, Man kunde
ved forste Ojekast gjette paa, at det var Kong Valdemar selv, som her me
nes, men at det er Albrecht sees deraf, at der udtrykkeligt siges, at „Kongens
Raadgivere og Kongen selv skulde gjere fin yderste Flid for, at de Penge, der
endnu skyldtes ham af hans Medgift, kunde blive ham udbetalte". Denne
„Aabenbaring" kan maastee tilhore Tiden i 1339, da der handledes om Med
giftens Udbetaling (s. o. S. 235), men maasiee og en noget senere Tid, da
man ej med Bestemthed veed, naar den endelige Udbetaling skete.
°) See Grams ?i«tN »6 Ueurzium col. 510, Suhm XIII. 203.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
