Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
601
1354. Kongen frceves for det store Laan.
Biskopen og Johan Guilaberti, og denne synes at have paastaaet, at
Seraarstienden enten siet ikte, eller ikte tilbsrligt hadde vceret betalt.
Det godtgjordes dog med Vidner, at den havde vceret ganske udredet, og
hermed maatte vel Johan Guilaberti lade sig noje Om lignende
Krav fremsattes mod de svrige Bistoper, eller om man lod det bero
ved dette, er uvist. De fleste Udtellinger, der fandt Sted til Nuncien,
skete mellem Juni og December, og da fik han allerede af de fleste svenske
Vistopsdsmmer ikte übetydelige Belob af Fireaarstienden "). Da denne
skulde deles ligt mellem Kongen og Paven, maa den forste derved have
faaet nogen Hjelp i sin haarde Betryk, men stort kan det ikke have
varet.
Imidlertid havde vel Nuncien ogsaa begyndt sine Paamindelser til
Kongen om at indbetale Laanet, thi der var ikke lcenger nogen Grund
for ham til at vente dermed, og de Foranstaltninger, som i den Anledning
stete, var af den Natur, at de allerede maa have vceret satte i Verk sidst
i 1354 eller forst i 1355. Han har vel neppe et Ojeblik vceret uvi
dende om Kongens Uformuenhed til at gjenbetale Laanet, men maa alli
gevel for Formens Skyld og foråt sikre sig alle Retsmidler have frem
fat et formeligt Krav, ej alene til ham, men til Dronningen og alle de
svrige, der havde givet Forlsfte. Disse var dog ikke saa mange, som
man ved Udstedelsen af Gjeldsbrevet i 1351 havde paaregnet. Det
Samtykke og Medforlofte af de Stormcend, som da ej havde vceret til
stede, men som man dog havde bebudet som aldeles utvivlsomt, var vir
kelig ikke paasulgt, hvad enten nu disse Mcend vcegrede sig ved at give
det, eller at man havde forssmt at tilvejebringe det. Af de svrige var
Erkebiskop Heming af Uppsala dsd allerede i 1351, Peter i Lund og
Sigge i Skara dsde i Lsbet af 1355, kort efter at Nuncien maa anta
ges at have fremsat sin Fordring; Forpligtelsen til at tilsvare denne
indstrcenkedes derved til et saa meget mindre Antal Personer, og den
blev ogsaa i samme Forhold vanskeligere for hver enkelt at efterkomme.
l) Vidnesdocumentet findes i samtidig Afskrift i det svensse Rigsarchiv, Paa
Johan Gullabertis Vegne modte som hans Fuldmegtig den strengnesiske Chors
vroder Byrge Gregoriusson, der siden blev Erkebiskop i Uppsala. Man er
farer heraf, at Biskop Styrbjorn i Strengnes havde i dyre Domme maattet
laane Penge af Hr. Crngifl Jonsson, Crngifl Neskonungsson Marsk, Karl
Neskonungsson og Magnus Nicolasson for at tilfredsstille Collectorerne.
Blandt Vidnerne var den foromtalte Herlog Dansson, forhen Kjeldermesier
hos Biskop Styrbjorn, nu Vaabensuen hos Hr. lon Hafthorsson.
’) Qvltteringerne ere daterede for Strengnes Iste Juni, for Vesteraas 18be
Juni, for Skara 8 Novbr., for Linkoping 18de Novbr., for Uppsala og Vegsjs
9de Decbr. Det erfares tillige af disse Qvitteringer, at der i Sverige var
siaaet en ny Mynt, der skulde gjelde fra 22de Febr. 1354 af.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
