- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
602

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

602 Magnus Erlksftn.
Om Kongen har givet Nuncien noget Lsfte om Afdrag, vides ikke, men
vist er, at ingen Afbetaling skete, og at Nuncien derfor indankede denne
Sag for det pavelige Kammer, hvis lurisdiction Parterne i denne
Sag havde underkastet sig. Dette gjorde han formodentlig personligt,
da han nemlig selv i Aaret 4355 reiste tilbage til Avignon. Kongen,
Dronningen og hans Medforlovere, hvoriblandt og Orm Drottsete,
maatte nu antage en Fuldmegtig eller Procurator ved Curien, Johan
nes Palasini, Prest ved Apians Kirke i Glne Discese. Om denne
Mand var Kongens faste Procurator, eller antagen alene for denne Lej
lighed, vides ikke. Der kunde ikke vcere Tale om at fragaa Gjelden, men
alene om at udvirke saa lang Udsettelse og saa taalelige Vilkaar som
muligt. Det synes derfor at have vceret efter Overeenskomst mellem
ham paa den ene Side og den pavelige Kcemereer Erkebiskop Stephan
af Toulouse samt Skatmesteren Viskop Neginald af Palencia paa den an
den, at han den 24de October 1355 modte i Kammer-Netten for den
pavelige General-Kammer-Auditor’s, Johannes Maurelli’s Stedfortræder,
Johannes Faber, Prest til Corunsac, og her baade erkjendte Gjeldens
Rigtighed, samt underkastede sine Committenter den Dom, Kammer-Ret
ten maatte felde. Dette gik ifolge det vidtlsftige derom oprettede Notari
aldocument saaledes til, at Kcemereeren og Skatmesteren i Henhold til
det Passerede (der optoges i Notarialdocumentet) fordrede Dom for, at
Procuratoren og i hans Navn de Forpligtede skulde til en af hine
pavelige Gmbedsmcend selv efter Godtbefindende fastsat Termin ud
rede Summen i Vriigge, saaledes som det fra forst af var bestemt ;
hvorpaa Procuratoren erkjendte Rigtigheden af alt hvad der var fremsat
vedkommende Gjelden saavelsom sine Committenters Forpligtelse og un
derkastede Sagen i eet og alt til Kammerrettens Paakjendelse. Denne
dsmte nu, at Summen skulde vcere udredet i Brugge paa den forestrevne
Maade, og at i manglende Fald den Grcommunicationsstraf, som de For
pligtede selv havde underkastet sig i Tilfelde af mislig Betaling, stulle
kunne tilkjendes dem. Dette var vel ingen synderlig gunstige Vilkaar,
men det maa vel allerede have vceret anseet som en Begunstigelse, at
Ercommunicationsstraffen ikke strar blev forestreven som indtrcedende
ipso klieto i).
Med denne Dom og formodentlig med nye Instructioner blev Johannes
Guilaberti sendt tilbage til Norden. Hans Bestittelsesbrev, som nu ej
lcenger er til, maa formodentlig have vceret udstedt i November 1355,
l) Originalbrev i det pavelige Archiu. Man siulde formode, at ogsaa Johan
nes Guilaberti var tilstede ved disse Forhandlinger, dog sinder man itte
hans Navn i Brevet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0620.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free