Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
611
1355. Forelebige Raadsiagninger.
det udtrykkeligt heder, efter Overlcrg med de tre ncevnte Herrer og an
dre af Kongens ncrrmeste Tjenestemand; saa kan dette dog neppe have
vcrret Hovedgjenstanden for deres Forhandlinger Thi Drottsetens
Ncervcerelse kunde vel paa en Maade siges at vcrre nsdvendig eller ioet
mindste ikke overstodig herved, forsaavidt der ogsaa var Tale om Norges
Rettigheder ligeoverfor den nederlandske Stad, men en saadan Ned
slagning som denne, mellem Kongen, hans Gndling Hertug Venedict,
den nybagte Jarl, nu halv svensk halv norsk Magnat, og den norske
Drottsete, samt nogle andre unavngivne Hofmand uden mere anseede
Naadsherrers Ncervcerelse, har dog noget uformeligt ved sig og synes mere
at skyldes den Omstændighed, at de ncevnte Herrer allerede vare forsam
lede for at afgjore andre vigtige Anliggender, end at de af den Aarsag alene
stulle vcere kaldte sammen. Hovedhensigten med disse Raadsiagninger
har vel derfor snarest virret den at overlcrgge om Maadcn, hvorpaa det
gjensidige Forhold mellem Kongen og hans Sonner nu bedst kunde ord
nes, og de farlige Folger forebygges, som og Skinsyge
mellem Brsdrene ellers kunde foranledige. Det var, som vi allerede
have seet, ikke Meningen, at naar Kong Haakon nu fik Kongenavn og
tiltraadte Regjeringen i Norge, hans eldre Broder Erik da ogsaa
skulde faa Kongenavn i Sverige eller nogen Teel at raade over. Men
da det ej var at vente, at han, cergjerrig, som han var, og lidet
kjcerligt stemt imod Faderen, skulde finde sig deri, iscer efterat Ve
nedict Algotsson, stjont kun en ringe Undersaat, havde faaet saa ufor
holdsmessigt stove Forleninger, og da han desuden nu snart skulde have
Bryllup med sin Festemo, Veatrix af Brandenburg, kunde der vcrre An
ledning til at befrygte alt af ham og hans Venner, hvis man ikke gjorde
ham nogle Indrommelser. Og naar man nu seer, at Erngisl Jarl siden
viiste sig som en af Eriks vigtigste Tilhcrngere, maa man o g formode, at han
har indfundet sig ved disse intime Forhandlinger paa hans Vegne og med
hans Fuldmagt. Man har ligeledes Grund til at antage, at Tanekon
gen, der var Morbroder til Kong Eriks vordende Hustru, har talt
hans Sag. Men hvad der end har vcrret forhandlet, Erik vedkom
mende, saa vise de Mfslgende Begivenheder, at Resultatet var utilfreds
stillende.
Tet er allerede flemt nok, at de samtidige Kilder indeholde saa lidet
eller siet intet om Tagen, da Kong, Haakon tiltraadte Regjeringen; men
endnu uheldigere er det, at de ikke ncrvne noget om.den statsretslige
Stilling, Kong Magnus nu kom til at indtage i Norge ligeoverfor sin
’) vip!. Norv. V. 222.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
