Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
612 Magnus Eriksfen og Haakon Magnussen.
Ssn. Man skulde have ventet at finde et Par Ord derom ide is
landske Annaler, men den hele Begivenhed forbigaaes der med fuldkom
men Tavshed. Aarsagen lader sig dog gjette og stal strar blive paape
get. Da det sees af mange offentlige Atter, at Kong Magnus ogsaa
efter Kong Haakons Tiltrædelse stundom deeltog i norske Regjeringshand
linger, har man hidtil for det meste antaget, at Kong Haakon, deels paa
Grund af sin Ungdom, deels af sonlig Kjarlighed og Hengivenhed for
sin Fader, vedblev at betragte denne som sin Medkonge, saa lwnge han
levede, fortrinsviis i alle Regjeringssager vedkommende Udlandet; atsaa
ledes Forholdet mellem dem skulde have vcrret svcrvende og vilkaarligt, og
at Magnus mere af sin Ssn blev stiltiende taalt, end baade af ham og
Folket retmessigt anerkjendt som hans Medregent. Denne Antagelse er
dog neppe rigtig.’ Et saadant svævende Forhold i Anliggender af saa
stor Vigtighed vilde stride mod Begreber om god statsretlig Orden til
alle Tider og iscrrdeleshed i den Tidsalder, hvori Magnus og Haakon
levede, hvor man ikke kunde tcenke sig Regeringsmyndighed uden virkelig
Besiddelse, og hvor altsaa Magnus vilde have vcrret en fuldkommen
Nullitet, hvis han ikke tillige virkelig havde haft Tele af Riget til sin
Raadighed. Nojagtig Underssgelse af alle de Regjeringshandlinger, ved
kommende Norge eller norske Landstader, hvori Magnus enten alene
eller ved Siden af Haakon optræder som Hersker, viser netop, at visse
Dele af Riget fremdeles blev under hans Bestyrelse og unddragne
Haakons, og at de Acter, som de udstedte i Fællesskab, mest var saa
danne, som lige meget berorte begges Rigsdele ’). De Dele, om hvilke
*) Da det er af megen Vigtighed at bringe denne hidtil ikle iagttagne Kjends
gjerning paa det Rene, vil jeg her ncrvne alle de Beviisfieder derfor, som
findes i de hidtil trykte Kilder, og som allerede i sig selv ere afgjorende nok,
da jeg ilke tvivler paa, at alt, hvad der herefter vil fremkomme, alene vil
bekræfte min Antagelse. Breve, der umiddelbart ncevne Magnus som Herre
over Tunsbergshuus, Vestfolden og Skidusyssel og som forende Regjeringen
derover, ere : Drabsforher fra Heitradal paa Grenland, indberettet af Sys
selmanden Aste Bergulfssens Fuldmegtig til Kong Magnus, dateret Klep
pen den Iste Juli i Magnus’s 37te Aar (1356), altsaa ikke engang regnende
Aaret efter Haakons Tronbestigelse, (l). N. 11. 336); Drabsforher fra Sands
verv paa Vestfold, indberettet til Kong Magnus af hans Drottsete Orm
Eysteinssens Ombudsmand, dat. Kaupmannsncs ste Dec, i Magnus’s 38te
Aar (1356), v!pl. ?iusv. l. 359. Landsvistdrev af Kong Magnus, formo
dentlig for en Tyresdel, altsaa fra Thelemarlen, da Brevet sindes paa Gaarden
Roaldstad i Tyresdal, dateret Tunsberg den ste Decbr. 1359, I). ?s. 11. 355;
Breve af 13de og 2?de Marts 1362, hvorved Kong Magnus bort
giver Jordegods ved og i Tunsberg, Suhm XI!I. 844; v. N. li. 368; Lands
vistbrcu af Kong Magnus udstedt paa Tunsbergshuus 21de April 1362,
v. N. !. 374; Landsviftbrev udstedt af samme Konge sammesteds Iste Juli
1363, I). «. !l. 372; Befaling af Kong Magnus til sin Fehirde paa
Tunsbergshuus m. fl. om at undersøge Dronningens Efterladenskab, Kat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
