Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1364. Krig om Sveriges Krone. Ligegyldighed l Norge. «5»
en Ledingsferd, som for nogen Tid siden lovstridigt var bleven dem paalagt
af Dalarnes Befalingsmand, Magnus Gregoriusson, og som nu udtrykke
ligt tilbagekaldtes ’). Man seer dog altsaa, at Kongen stadigt havde Krigen
for Oje, og det er hojst sandsynligt, at Breve af mere krigersk Indhold
har vceret udgivne til andre Dele af Niget. Forresten synes det som
om Befalingsmandene paa Slottene i Viken og Halland betragtede Kon
gernes venskabelige Forbindelse med Danmark som et Degn til, strar at
kunne begynde Fjendtligheder med de tydske Stcrder, hvis Spillen under
Dette med Kongernes Modstandere neppe var forbleven en fuldkommen Hem
melighed. Allerede paa Hansedagen i Wismar ved lakobsmessetider 1363
klagedes der over, at Gottstalk Skarpenberg havde fra Baagahuus over
faldt i Kalvsund og plyndret fire Kogger fra Kampen og en fra Harder
wyck, hvori stralsundste Kjsbmccnd havde meget Gods nu var det rig
tignok en egen Sag saavel med Gottstalk som Kampen, der i lcrngere Tid
havde staaet iet spendt Forhold til Niget ; men samme Aar tog Thor
kil Grngislsson paa Vardberghuus i Vardbergs Havn ved Geetkjerr et
Skib, der syntes at have tilhort en af de ostersoiste Stader, og om
Vinteren 1364 tog han atter Det er alligevel heel besynderligt,
at man ikke erfarer det mindste om, hvad de mcrgtige norske Hovdinger
nu toge sig til. Thi Forholdene og Stemningen kunde nu umuligt leen
ger vcere saadan, som i Unionens fsrste Tider. Man var nu bleven vant til
Foreningen ; de mcegtigste og indflydelsesrigeste Mcrnd i Norge havde Besid
delser i Sverige at forsvare, som de vilde komme til at tabe, dersom hele
Landet faldt i Mecklenburgernes Hcrnder. Det synes derfor, som om de dog
maatte have foretaget noget, raadslaaet med Kongen og holdt Sammen
komster. Men man erfarer intet derom. De daglige Forretninger gik
sin Gang, som om man levede i den dybeste Fred. Hr. Sigurd Haf
thorssM laa hele Sommeren 1363 hjemme paa Giste, og kjsbte lorde
l) Kong Haakons Brev fra Oslo, hvorved han sijenker Provst Peter Oykren
Gaard, der siden Manddoden havde ligget »de, er dateret 18de August 1364,
vipl. IX, 11. 384, Brevet fra Oslo til lemtlendlngerne den 29de August,
Norges gl. Love IN. 185, og Brevet fra Tunsberg om Mariekirkens Rettig
heder den 22de September, vipl, iX. 11, 250. Sammenhængen med den Le
dingsferd, som scerstilt omtales i Brevet til lemtelcind, og siges at vcere paa
lagt af Magnus GregoriussM, fjendes ikke. Det synes dog nccsten übegribeligt
at Magnus Gregoriusson, en af Sveriges Stormcend, skulde vove at blande
sig i lemtelands Anliggender. Han ncrvnes som Hovding over Dalarne 1354—57.
’) Lavpenbergs Sartorius 11. 528.
>) Det vil nedenfor blive omtalt, hvorledes Kong Haakon i 1366 sluttede Stil
stand med Kampens Borgere, med hvilke han forud havde staaet i spendt
Forhold, vipi. IVoi’v. V. 254.
") Lappenbergs Sartorius 11. p. 687.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
