Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
760 Magnus Eriksftn og Haakon Magnussen.
gods, og havde formodentlig sidenefter mest travlt med at sittre sig Ar
ven efter Fru Herdiis Thorvaldsdatter, i hvilket øjemed han endog ved
en Thingsvidne-Akt lod godtgjore, at hun var hans kjsdelige Systende
barn, og at han var arveberettiget efter hendes. Ja det tsr vel endog
hende, at denne Arv gav Anledning til nogen Kulde mellem ham og
Kongerne, da man seer, at ogsaa de tilegnede sig noget af hendes Efter
ladenskaber; de fik nemlig den 14de Januar 1363 en Ansogning hos
Paven bevilget, der gik ud paa, at det maatte tillades dem at oprette
og dotere et nyt Cistercienserkloster af endeel af hendes Arvegods, som
hun paa sit yderste havde bestemt til dette Sjemed, og som ellers vilde
vcrre Kongerne selv tilfaldet Sammenhængen hermed kjendes ikke,
saa meget mere som Klostret aldrig kom istand, og da Sigurd Hafthors
ssn senere optrceder som Fru Herdises Universalarving, er det hsjst rime
ligt, at Kongerne have ladet den hele Fordring fare, Hr. Sigurd blev
strar efter Befalingsmand i Bergen, og viiste sig her, som vi ville see,
ivrig paa Kongernes Bedste.
Men hvad nu end de norske Hsvdinger toge sig til eller ej, saa
seer man dog af hvad der fulgte paa, at Kong Haakon, om end sildigt,
fik en Hcerstyrke bragt paa Venene. Stcrderne havde imidlertid, som det
allerede er ncevnt, ved Midsommerstider sluttet en treaars Stilstand med
Kong Valdemar, eller maastee rettere med det danske Rigsraad i hans
Navn 2).- saaledes stod baade Danmark og Stcedernc nu idetmindste til
syneladende udenfor Striden. Ud paa Hosten 1364 drog Kong Albrecht,
formodentlig efter Overlceg med sine fornemste geistlige og verdslige
Raadsherrer, som i August samledes med ham i Stockholm over til
’) Nipl. R. I. 379, 380. 11. 375. Ivfr. ovenfor, S. 738.
’) Buppl. Dldnni V. nnn. 2. p. 1. lu!. 158. Man fan ikke vel see,
om alt Fru Herdils’s Gods er meent, eller kun en Deel deraf, det sidste er
dog vel det rimeligste. Ligeledes sindes der ingen Oplysning om, hvorledes
det kunde g«a til, at Fru Herdils’s efterladte Gods devolverede til Kongerne.
’) Stilstandsbrevet og de dertil horende Akter sindes udferligt i Lappenbergs
Sartorius !!. 550—562. Stilstandsbrevet selv (S. 557) er ndstedt i Kong
Valdemars Navn, og uagtet det heder, at der er blevet dagthlnget paa hanS
Vegne af Hertug Varnim af Stettin samt flere dansse Raadsherrer, fslger
deraf igrunden slet ikke, at han selv var fraværende, thi det var jo endog
meget sedvanligt ved flige, Dagthingninger, at en Konge gav visse Mcrnd
Fuldmagt til at underhandle paa sine Vegne, og derpaa selv ratificerede Over
eenskomsten. Sandsynligt er det i alle Fald, at Valdemar var kommen hjem
inden 22de Juni 1364. Ivfr. ovf. S, 747.
) Dette sees af et Brev i det sv. Rigsarchiu, udstedt af Kong Albrecht i Stock
holm den 22de August til bedste for Linkeping Kirke, der havde lidt stort
Tab nnder Krigen, i Overvcrr af Erkebiskopen, Bissoperne af Strengnes,
Vesteraas og Vegsjo, Ridderne Nikolas Thuresson, Getftav Arvidsson, Val-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
