Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
813
1368,1369. Krig med Staderne. Nyt Ledlngsvcrsen.
Reform. At dm strakte sig til alle Dele af Landet, er neppe troligt;
Beboerne af de vestlige Kystfylker kunde umuligt forpligtes til at udrede
Ryttere, der skulde gjore Krigstjeneste udenfor Landet. Det foromtalte
Opbud vedkom ncrrmest Baagahuus Fogden eller Glvesyssel, og man
erfarer, at det tillige strakte sig til Oplandene og Oslo’s
Det tor vcrre muligt, at Reformen ej har naaet videre end disse Distric
ter, hvis Beskaffenhed og Beliggenhed gjorde den befalede Udrustning
lettere for dem. Det er heller ikke saa usandsynligt, at idetmindste en
lignende Maade at gjore personlig Leding paa allerede fra gammel Tid
herskede paa Oplandene, hvis Indlands-Beliggenhed gjorde det umuligt,
at Udfarebaalkens Bestemmelser i Landsloven om Ledingsstibe og deres
Bemanding der kunde gjores gjeldende, uagtet de med den hele Baalk vare
uforandret optagne ogsaa i de for Giosivathinget indrettede Gremplarer af
Kong Magnus Haakonssons Landslov. Ter er al Grund til at antage, at
man der i Praris endnu fulgte de Bestemmelser om Ledingen, der fand
tes i den gamle Sevslov, men som nu med denne selv desverre ere tabte.
Imidlertid vare nu heller ikke alle de forbundne Stcrder lige hid
sige paa at fortscrtte Striden. Det ligger i Sagens Natur, at Stcr
der, beliggende saa langt fra hinanden, og i saa mange forskjellige Lande,
ogsaa maatte have heel forskjellige Interesser, og at et Krigsforbund
mellem dem ikke kunde blive langvarigt. Dette viiste sig paa den nceste
Hansedag, som holdtes i Lubeck efterat Stilstanden med Norge var ble
ven bekjendtgjort, nemlig den Bde October, og hvortil et usedvanligt stort
Antal Deputerede havde indfundet sig. Her skulde der nemlig handles
om Krigens Fortsettelse til nceste Aar. Det er nemlig allerede omtalt,
at medens de vendiske Stader havde forbundet sig med Fyrsterne paa to
Aar, havde de preussiske og nederlandske alene indgaaet Forbundet paa
eet Aar, og der var derfor nu Sporsmaal om, hvorvidt de sidste vilde
forlcenge Tiden i Liighed med hvad hine havde vedtaget. Men hertil
svarede de zuydersoiste, for hvilke fremdeles Kampen forte Ordet, at de
ingen Fuldmagt havde til at bestemme noget derom og kunde saaledes
intet Samtykke give, saamegetmere som de antog, at andre Sendebud
fra deres Stcrder allerede vare undervejs ; imidlertid skulde de foredrage
Sagen for deres respective Naad, og lovede at indfinde sig og give Svar
paa et Mode, der skulde holdes i Lubeck nceste Midfaste Sondag (11te
Marts). De fra Preussen kunde ikke engang give nogen Bestemmelse
herom, men lovede kun at tale derom til Magistraterne hjemme. De
vendiske Stcrder derimod, som havde forbundet sig paa to Aar, og som
uncgteligt ogsaa vilde have den storste Fordeel af Krigens heldige Ud
’) vip!. 11. 417.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
