Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
814 Magnus Eriksson og Haakon Magnussen.
gang, besluttede eenstemmigt at forlange Pundgjelds-Melsen endnu et
heelt Aar, at Kjobenhavns Slot fremdeles skulde holdes besat, og at
alle de Borgere af hver enkelt Stad, som efter det fsrste Tog havde
faaet Hjemlov, skulde indfinde sig til Hcrren igjen i de sidste Nage af
October. De bestemte ogsaa, at da man havde bragt i Erfaring, hvor
ledes Kong Valdemar lod sig store Skatte og Pengesummer tilsende fra
Danmark, skulde enhver Stad i sit Buursprog bekjendtgjsre, at Enhver,
der kunde faa fat paa disse Penges Overbringer, skulde selv faa beholde
dem. Og endelig blev der i samtlige Staders Navn strevet en Opfor
dring til Borgerne i Visby om at vende tilbage under den svenske Krone.
Men i hiint Svar, som de zuyderssiste Befuldmægtigede gav, laa egent
lig allerede en Tilkendegivelse af, at deres Stader helst sogte at drage
sig ud af Striden, thi ellers havde det varet en let Sag, at bemyndige
dem til at samtykke i en Forlængelse af Forbunostiden. Det forholdt
sig ganske rigtigt saaledes, at nye Gesandter fra de nederlandske Stader
vare i Vente, men det kunde neppe vare de Deputerede übekjendt, at
disse Gesandter netop havde det Grende, at underhandle med Kong Haa
kon om en Separatfred. Og det var saaledes af Udfaldet af disse Under
handlinger, at det Svar, som de nederlandske Stcrder skulde give paa
naste Midfastessndag, var afhangigt
Disse Gesandter ventede man til Norge henimod Midten af No
vember. Den 11te November gav Kong Haakon fra Tunsberg sin
Raadsherre og Drottsete Hr. Agmund Finnsssn Fuldmagt til at med
dele dem det fornødne Lejde. Han betegnede dem her som „Ambassa
dører og Sendebud fra Naadmandene, Scheppens og Kjsbmand i Kam
pen, Harderwyck og de svrige Stcrder og Byer ved det, vestlige Hav",
der nu for at opnaa Fredens Gode vilde indfinde sig hos ham. Det
overlodes Hr. Agmund selv at bestemme Tiden, hvortil, og Maaden hvor
på« denne Grid skulde tilstaaes. At dette overdroges Hr. Agmund, har
sin naturlige Grund deri, at Gesandterne, der kom vestenfra, sandsynlig
vis forst vilde lande paa Vestkanten i Norge. Dog er det ikke usand
synligt, at Hr. Agmund ogsaa har faaet Fuldmagt , til at underhandle
med dem paa Kongens Vegne, og at det saaledes ikke engang var Me
ningen, at de skulde begive sig til Ostlandet^).
Men enten maa disse Underhandlinger dog ikke have fundet Sted,
’) Lappenbergs Sartorlus S. 629—633. Af ben Bestemmelse, der vedtoges om
at opsnappe de Penge, Kong Valdemar lod sig tilsende, sees det, at han saa
ledes ved nye Pengeforsendelser hjemmefra ssgte at raade Bod paa det Tab,
han nys havde lidt i Brandenburg.
’) vipl. N. V. 259.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
