Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
894 Magnus Eriksson og Haakon Magnussen.
Da Tydskerne, som vi ville see, senere hen virkelig ganske fortrcengte
den norske Befolkning fra Ostsiden af Bryggen og selv bleve Ejere af
Gaardene, kan man ikke tvivle paa, at de allerede nu strcebede hen til dette
Maal, medens Nordmandene gradeviis mere og mere bleve trcengte over
paa Stranden. I det Store skete dette ikke forend henimod Midten af
det folgende Aarhundrede, thi de Afbrydelser, som endnu af og til fandt
Sted i Handelsforbindelsen mellem Norge og Stcederne, kunde heller ikke
andet end stundom ganske tilintetgjore og at standse den gjorte Fremgang
i dette Fortrcengelsessystem, saa at man for en stor Deel maatte begynde
fra nyt af. En saadan Standsning maa iscer Krigsforholdet 1368—1370
have frembragt. Thi om man end ikke kan tage Annalernes Ord, „at
de Tydske bleve udjagede fra Bergen", bogstaveligt, da det er umuligt
andet, end at mange ere blevne tilbage, isoer af dem, der havde taget fast
Vopcel der, saa maa dog en stor Oprippen have fundet Sted, og idet
mindste synes Bryggen for en kort Tid at have vieret renset for
de anmassende Fremmede. Men det varede jo rigtignok ikke lcenge, for
end de atter kom tilbage igjen. At nu ogsaa Nidaroos, trods sin mere
afsides Beliggenhed og overvejende klerikale Charakter, havde faaet en
tydst Haandverksstand, er nys omtalt. Stavanger var paa denne Tid
endnu ikke nogen egentlig Kjobstad, men alene etslags Flekke, som Bi
stopsstolen og formodentlig de nye Fiflerier i Ncrrheden oprindeligt havde
kaldt til Live. Om Udlendingerne handlede der, saa maatte dette endnu
betragtes som „Fjordekjob" og Landprang, der var sterkt forbudet; imid
lertid har der vel ogsaa her blandt Haandverksklassen ikke vceret faa
Tydste. Fra Stavanger fandtes der langs hele Kysten ingen By, for
end man kom til Skidan eller Skien. Af de nys anforte kongelige
Vevilgninger for Indbyggerne af Byen og dens Omegn skulde man an
tage, at den meste Handel, som her fandt Sted, bestod i Salg af Korn
varer, iscer Malt, til Beboerne af det store Opland, Thclemarken og
Grenland; forovrigt horer man ikke om anden Udforsel deffra, end den
af de bekjendte eidsborgste Brynestene eller Hardstene, der endnu komme
fra samme Egn. Det kan forst have vceret Trælasthandelen, som gav
Skien sin egentlige Fremvcrt; for den Tid var den vel endnu mere en
Art af Flekke, opstaaet ved Klostrets og Herrescedet Bratsbergs Ncrr
hed, samt tillige ved Beliggenheden paa det overste Sted, hvortil Skibe,
der kom ind fra Havet gjennem Orenmar, kunde gaa op. Tunsberg
og Oslo derimod maa for sin Tid have vceret anseelige Stceder, der
ncesten kunde sammenlignes med Bergen, og som foruden ved den sterke
Samfersel med Udlandet og de mange Udlendinger, som stadigt opholdt
sig der, nu tillige som hyppige Opholdssteder for Kongen og Hoffet, og
iscer Oslo som den egentlige Hoved- og Residensstad maa have udviklet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
