Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
895
1355-1370. Staderne i Norge,
mere Liv og Pragt end de svrige Stader i Landet. Thi her samledes
ogsaa, med Hoffet og Regjeringen, stadigt eller idetmindste hyppigt de
megtigste og indflydelsesrigeste Mand, om de end havde deres Hjem paa
andre Kanter af Landet, og her var Geistligheden meer end almindeligt
rug og glimrende; i Oslo var nemlig Mariekirkens Capitel nu maaskee
det rigeste, og i alle Fald det fornemste, i Norge; desforuden fandtes
her selve Domkirkens Capitel, der ogsaa var meget riigt, og de to rige
Klostre, Nonneklostret og Cistercienserklostret paa Hovedsen. Det er al
lerede navnt, at det isar var Staderne Rostock og Wismar, der hand
lede med Oslo og Tunsberg og her underholdt Forbindelser 6ge dem,
som Lubeckerne underholdt i Bergen. Til Hamar, oppe i Landet, og
Kongehelle, nede ved Elven, horer man i denne Tid saagodtsom aldeles
intet. Hamar var vel endnu fremdeles kun en Bistopsfiette, ligesom
Stavanger, hvad ogsaa den ikke sjeldne Benævnelse Bistopshamar noksom
viser; Kongehelle synes at have tabt al Betydning, siden Baagahuus og
ikke langer Ragnhildarholmen var det kongelige Slot og Residensen paa
disse Kanter. End mindre veed man om Veds, Borgund og Kaupangr.
At Veds og Borgund endnu i 4384 vare etslags Handelspladse, sees
af en Anordning, som i dette Aar udstedtes ; men her navnes rigtignok
ogsaa Vaagen i Nordland, saaat det ej er afgjort, om de vare stort be
tydeligere end dette Fiskerleje. Veds navnes ogsaa oftere i Breve ; den
kan dog neppe have varet aldeles übetydelig, thi der omtales flere Kir
ker, som Korskirken, Peterskirkcn, Mariekirken, og enkelte Gaarde, endog
en Kongsgaard ’). Kaupangr havde derimod, som det synes, allerede tabt
sin By-Charakter og var blevet et Herresade i Karlshoveds og hans
Son Josephs Besiddelse, medens dog enkelte narliggende Gaarde med
By-Navne mindede om, at her havde varet en By I Borgund
omtales endog i det folgende Aarhundrede trende Kirkers. Idetheleta
get synes det dog, som om Byerne i hine Tider, naar man fraregner
den Omstandighed, at alle Huse rimeligviis vare af Tra, og faa eller
ingen takkede med Tegl, men alene med Torv, ikke have haft et saa
uanseeligt Udvortes, som man ellers skulde kunne vare tilbsjelig til at
stutte af det ringe Folketal og den übetydelige Handelsrsrelse. Thi
Husene til hver Gaard vare baade mange og store og indtog sikkert et
ikke übetydeligt Areal. I Ssstaderne indeholdt Gaardene altid store
Pakbodrum i den Deel, som vendte til Bryggerne, vidtlsftige Rum til
!) Nip!. IV, I. X. 285, 361, 11. 280, 111. 341, 399, o. fl.; Gaarde, som omtales,
er Vjarnegaarden, maasiee opfort af Bjarne paa Giste, og BlyfotSgaarden.
°) Disse Navne ere „Brasegaarden", „Skollegaarden", s. o. S. 410.
’) See Hlst.-geogr. Beskrivelse over Norge < Middelalderen, S. 47.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
