Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 124 —
Toogtredivte kapitel.
En aldeles uventet begivenhed.
Otte dage var forløbet siden spanierens og den
vildes afreise; om morgenen paa den niende laa Robinson
endnu halvt i sovne i sin hængekoie og tænkte ved sig
selv, om de vel kom den dag, da raabet: «De kommer,
herre! De kommer!» som Fredag jublende lod tone ned
fra toppen af klippen, straks besvarede hans stille
spørgsmaal og gjorde ham glad. Han klatrede hurtigt op paa
sin udkigspost. Neppe havde han kastet et blik paa
havet, førend han i syd, altsaa ikke i den retning, hvor
Fredags hjemstavn laa, saa en stor baad, som i den friske
morgenvind nærmede sig øen. Han iagttog den nu
gjennem kikkerten. Hans formodning, at det ikke var
spanierne, blev snart til vished. Han saa mod syd-ost,
omtrent en mil fra det sted, hvor han stod, og halvt saa
langt fra kysten, et skib ligge for anker, og saavel dette
som den store skibsbaad syntes han saa ud som var engelsk.
Den stemning, hvori Robinson blev hensat ved dette
syn, lader sig ikke beskrive. Hans første følelse var
usigelig glæde, thi han haabede allerede i næste time at
se og tale med landsmænd, altsaa ogsaa venner. Men
snart opsteg en hemmelig tvil i hans sjæl og raadede
ham til forsigtighed. Hvad havde et engelsk skib at
gjøre paa denne ubeboede ø, som laa langt fra enhver
engelsk besiddelse? Af storme var det heller ikke drevet
derhen, da der i lang tid havde været det smukkeste
veir. Saaledes gav den første glæde plads for bekymring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
