Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 125 —
i Robinsons sjæl, og han var glad, da baaden ikke
landede i den bugt, hvori han engang var gaaet ind med
sin flaade, men derimod en halv fjerdingvei længere bort,
nær ved det sted, hvor kampen med de vilde var
foregaaet. Der befandt sig i det hele 11 mand i baaden.
Først sprang fem iland og bragte tre bundne mænd med
sig. Robinson bestræbte sig forgjæves for at blive klog
paa dette gaadefulde syn, da Fredag raabte til ham:
«O herre! se, vilde mænd spiser fanger, og engelskmænd
spiser ogsaa!» — «Aldrig, Fredag! Men — — —
«Ja, herre, se dog, den hvide mand har et sværd!» —
«Nei, Fredag, de vil ikke spise, men myrde dem!» —
«O, herre, hvide mænd meget onde, herre er god.» —
Under denne samtale saa Robinson tydeligt ved hjælp af
sin kikkert, hvorledes en af søfolkene slog den ene fange
med en lang kniv. Ved dette syn isnede blodet i aarerne
paa ham. Han tvilede ikke længere om, at en afskyelig
forbrydelse skulde begaaes. Men hvorledes kunde han
med Fredag alene vove at angribe de otte skurke? Og
dog besluttede han at redde de tre ulykkelige for enhver
pris. Heldigvis havde deres forfølgere ingen ildvaaben;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
